Nu har jeg gennemtravlet ”Politireglement for Statsbanerne”, ”Sikkerhedsreglement af 1936 (SR)”, ”Damplokomotivet og dets betjening” (flere udgaver), ”Almindeligt Lokomotivmandskab, Kørsel og fejl ved lokomotivet” og endelig ”Ordres og Bestemmelser vedrørende Maskintjenesten (Ordre P)”. Og jeg er ikke blevet klogere på, hvilke eventuelle litra, der måtte eller ikke måtte anvendes som ”Plovmaskiner”. Dog findes i anden anledning en bemærkning om, at litra P ikke må anvendes som plovmaskine, sikkert p.g.a. de store drivhjul.

Før den anden verdenskrig er der en del billeder og tegninger der viser, at plovene, blev fremført af enten litra G eller K og senere også litra H (afhængig af banens overbygning). Efter den anden verdenskrig viser DSB film igen litra H i Jylland/Fyn (Vinter 1947) og litra D på Sjælland.
Problemet var at passe på, med ikke at bruge for stor maskinkraft (mindst litra D eller større), da man – hvis ikke påpasselig og opmærksom på de ”signaler” man kunne se og ikke mindst mærke i plovmaskinen – enten kunne køre plovtoget uhjælpeligt fast, løfte ploven af skinnerne eller i uheldigste fald, kvase ploven. Husk på, at plovene helt op til midten af 1950´erne med Klimaplovenes fremkomst, udelukkende var bygget af ege- og bøgetræ med jernpladeforhudning.

Op til ca. 60 cm løs sne kunne dog ryddes med lokomotivernes snenæser efter svensk forbillede (fra 1937 og frem).

I midten af 1960´erne blev der så ombyggede et større antal udrangerede type III tendere (litra R, H I og P) til ”Tenderplove” til erstatning for træplovene, der havde udtjent deres ydeevne. Men nu var det dieslen, der var blevet Plovmaskiner. Men igen kunne det går galt og i snevinteren på Sydsjælland og Lolland-Falster i 1979/80 og 81, måtte man erkende, at flere tenderplove var tæret, hvorfor man fik byggede de såkaldte ”Scandia-plove”. Og her sidst, for et par år siden, lykkedes det p.g.a. manglende viden og erfaring, at køre et plovtog uhjælpelig fast på en privatbane.

Som et kuriosum skal bemærkes, at 1. Distrikt tilskriver Generaldirektoratet og bemærker, at de gamle træplove – her nr. 44 eller 64, faktisk var langt bedre end de nye plove. Træplovene kunne nemlig rydde sne op til 3,5 til 4 meters højde og i en længde af 150 – 200 meters længde. De nye plove kastede nemlig ikke sne op og ud til siderne, men kørte den fast.

Så det egentlige svar – som også før skrevet – var, at damplokomotiverne primært litra D og H blev anvendt som ”Plovmaskiner” efter den anden verdenskrig og op til og med ca. begyndelsen af 1960´erne, hvor tenderplove og dieselmaskiner tog over, sådan groft tidsmæssigt.

Træplovene blev udrangerede igennem 1960´erne helt frem til 1972.

Sneplov nr. 71, Hjemsted København, bygget af DSB i 1920, udrangeret 1969.
Foto: Ukendt, arkiv M. Olsen/Steffen Dresler

Vil man læse mere om DSB sneplove findes det her:

- Årsskrift 1996 for Jernbanemuseets venner, side 3 til 9 og
- Årsskrift 1998 for Jernbanemuseets venner, side 28 – 31.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler