Avatar

Viadukten i Vejrup og noget om dobbeltspor

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/4 2015, 16:02 (3542 dage siden) @ Niels Munch

[image]
"Indvielse af Funder-banen". Årstal: 1916. Arkiv: Vejrup Sognearkiv - Nummer: B2933. http://www.arkiv.dk/vis/1518237 .

Billedet viser næppe "indvielse", men snarere, at man er i god gang med anlægget, som for Bramminge-Funder påbegyndtes efterår 1914, og delstrækningen Bramminge-Grindsted, hvorpå Vejrup ligger, blev indviet 01.12.1916.

[image]
"Viadukt for den gamle hovedvej 1 ved Vejrup." Foto: Kai Bayer 30.07.1973.

Jeg håber, Kai tilgiver mig "lånet" ;-).

Gode Thomas Boberg skriver på http://www.laurbjerg-bramming.dk/ bl.a., at anlægsloven samtidig bemyndigede ministeren til "at erhverve de til Banernes Forsyning med Dobbeltspor fornødne Arealer". En mulighed, der som bekendt aldrig blev aktuel. En del vejoverføringer blev (måske) opført fremtidssikret for dobbeltspor - undersøges nærmere.

Viadukten ved Vejrup var - i den henseende og som billederne viser - udført fremtidssikret

Kære Niels

Den er ret speciel den viadukt i Vejrup. Jeg kan ikke mindes at have set en tilsvarende andre steder. Det er, synes jeg, de to "halve" buer, der gør den speciel.

Men hensyn til dobbeltsporet: Jeg er blevet lidt mere vidende, efter at jeg skrev, at ministeren ikke benyttede sig af muligheden (vil blive rettet lejlighedsvist). Ministeren benyttede sig faktisk af muligheden for at ekspropriere til dobbeltspor. Så vidt jeg kan se på de originale ejendomskort, er der eksproprieret til dobbeltspor fra Bramming og til et punkt nord for Christianshede med undtagelse af den korte strækning nord for Brande, hvor strækningerne Give-Herning og Brande-Funder løber parallelt med hinanden. Der er heller ikke eksproprieret for dobbeltspor mellem Silkeborg og Laurbjerg. Om der er mellem Funder og Silkeborg, ved jeg ikke.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
Viadukten ved Vejrup 15. oktober 2013. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak