Da vi besøgte Stadler-Fahrzeuge AG i Bussnang [CH] i 1996, var det en forholdsvis beskeden virksomhed, der havde specialiseret sig i "Kleinserien-produktion" til det schweiziske marked, ikke mindst til smalspors- og tandhjulsbanerne.

Alligevel kastede man sig ud i konkurrencen om at producere "nye lette dieseltog" til det marked, der åbnede sig i Tyskland med loven om regionalisering af jernbanetrafikken og VDV's idéspecifikationer til fremtidens lette dieseltog. Stadler indgik i et strategisk samarbejde med DWA Bautzen (fra 1998 Bombardier) og ADtranz Berlin (Pankow og Hennigsdorf, fra 2001 Bombardier) om produktion af GTW til DB Regio, Usedomer Bäderbahn og Hessische Landesbahn.

Hermed havde GTW-togtypen bidt sig fast uden for Schweiz, og da konkurrencemyndighederne tvang Bormardier til at "slanke sig" (de havde tidligere overtaget TALBOT i Aachen), overgik Berlin-Pankow med produkrionen af RegioShuttle RS1 og TANGO-sporvognen til Stadler, som nu var etableret inden for EU.

Ved et besøg hos ADtranz i Hennigsdorf 1999 mødte vi klargjorte GTW 2/6 til DB Brandenburger Bahnen:

DB GTW 946 507-1 m.fl. i Hennigsdorf 16.12.1999 (nm).

Fronten, der på protypen til MThB var svejst op i aluminium, var nu afløst af en GFK-front, karakteristisk for de tyske GTW. Styrevognene var nummereret som "946", hvorimod "lokomotivet" i midten fik "Baureihe 646".

Tilsvarende tog blev leveret til DB Regios datterselskab Usedomer Bäderbahn, her fotograferet på en JeTra-studietur i juni 2002:

UBB uidentificeret GTW ved Ahlbeck Grenze 04.06.2002 (nm).

Men hjemme i Schweiz havde man allerede produceret de første helt elektriske GTW til Mittelthurgaubahns elektrificerede strækninger, og én af disse var udstillet på InnoTrans i Berlin 1998:

MThB RABe 526 682-0 udstillet på InnoTrans 1998 (nm).

Her ses den kantede (billigere) aluminiumdfront, der var karakteristisk for de tidligste, elektriske GTW til såvel normal- som meterspor.

Et eksempel på en metersporet, elektrisk adhæsions-/tandhjuls-GTW ses her:

Cremallera de Montserrat [ES] GTW AM 4.2 i Monistrol, november 2003 (nm).

Som nævnt lanceredes redundante diesel-GTW i 2003 (med 2 separate diesel-generator drivliner med hver sin banemotor). Bl.a. ARRIVA i Holland var aftager af denne type:

Stadler GTW 2/6 DMU til Arriva NL ved Stadler Siedlce i Polen, 21. august 2014 (foto: Flyz1, Wikimedia Creative Commons).

De nye crash-normer førte til en forstærket front med ny GFK-udformning, der afslører slægtskabet med Stadlers succes-tog FLIRT.

Med over 500 producerede GTW-enheder må dette koncept også siges at have været en succes.

Ud over det nævnte har Stadler Rail ekspanderet, dels ved opkøb af stort set alle de fabrikker i Schweiz, der har været beskæftiget i skinne-sektoren, dels ved etablering af fabrikker og værksteder i en række lande. Desuden har man udvidet produktpaletten til at omfatte stort set ALT, se selv koncernens hjemmeside: http://www.stadlerrail.com/de/fahrzeuge/ .

Sidste nye er Kleinprofil U-Bahn tog til Berlin, baseret på Stadlers TANGO Stadtbahnwagen: http://www.railwaygazette.com/news/urban/single-view/view/berlin-u-bahn-unveils-pre-ser... - men det er en helt anden sag!

Bedste hilsener
Niels