Under normale omstændigheder var der maksimalt en AD/AY og to andre vogne som "mellemvogne" i "Englænderen", mens toget fremførtes med MK/FK og MO.
Ved afgangen fra København var toget oprangeret MO+AD/AY+vogn*(oftest CB, første sommer dog WR)+AC+MK/FK (eller rettere FK/MK).
I Korsør kørte MO+AD/AY i færgens sidespor. Hele ideen med AD/AY var jo, at man ikke behøvede at slække koblinger mellem de to vogne (vogndele), kun mellem MO og dobbeltvognen, hvorved man sparede tid. (Slækningen var nødvendig pga. de meget snævre sporkurver til datidens færger)
Derefter rangeredes resten af toget (4 vogne i alt)(uden koblingsslækning) ombord på midtersporet af MK/FK'en.
Derfor gik AD/AY altid op til MO-vognen.
John Poulsen