Hej.

Det kan jeg bekræfte. Bredebro station har en karnap, hvor signalapparatet var placeret. Da jeg var "post"elev i Bredebro 1953-54 skulle vi betjene håndtagene i sikringsanlægget (af Enhedstypen) med "flonelsklude", for at vore "klamme hænder" ikke skulle sætte afryk på de fint pudsede håndtag. Det gik ikke så vildt for sig med toggangen, at der ikke var plads til slige skånende aktiviteter. Stationsforstanderen var meget pernitten, og det lærte jeg meget af til brug "senere i livet ved banen".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Hej Ove...
53'- 54' er jo nogle dage siden.. Havde "din" stationsforstander været dér længe nok til at han kunne ihukomme "de glade dage" med spor fra Bredebro til Løgumkloster / Rødekro ?

mvh
Chr

Hej Christian.

Nej, dog ikke. Den til normalspor ombyggede jernbane Rødekro - Løgumkloster - Bredebro eksisterede kun i årene 1927 - 1936, og så gammel var Hr. stationsforstander Georg Bagge ikke, at han havde været der så længe. Men på det flotte signalapparat, hvorfra udkørselssignalerne (som var "moderne daglyssignaler") blev betjent med togvejsfastlægningsknap og øvrige signaler og sporskifter m. m. med de flot pudsede håndtag, var der stadigvæk to (aflåste) signalhåndtag tilbage: "Indkørsel fra Løgumkloster" og "Udkørsel til Løgumkloster", som mindede om stationens "storhedstid" som knudestation. Når jeg nævner, at det ikke gik så vildt til med toggangen den gang, så var der efter min hukommelse blot 5 personførende tog i hver retning spredt ud over dagen og aftenen, samt et godstogspar, hvor G 2504(?) ankom med vogne nordfra og rangerede vogne på plads ved ladespor og rampen, hvilket selvsagt var et af "dagens højdepunkter". Vogne til afsendelse gik også med dette tog, så aftengodstoget var gennemkørende. Et anden af "højdepunkterne" var krydsningen på Bredebro station ved 22-tiden, hvor "hele byen" kom derop for at følge med i, hvem "der kom og gik". Omtalte stationsforstander var en meget moderne og fremsynet mand - blev senere stationsforstander i Rødekro, lidt højere lønramme -
og han pålagde vi trafikelever - der var ofte flere til uddannelse på samme tid - at "man som DSB-ansat" altid hilste pænt på folk, når man mødte dem i byen, hvad enten man kendte dem eller ej. Det var ikke svært at efterkomme ved "22-krydsningen", når nogle af tilskuerne var "Sonja te Niss Hansen" , eller "Bager Petersens den longbenede", som vores værtinde hos "Æ Røger", hvor vi alle havde logi, beskrev dem. Den gang nøjedes man så bare med at kikke.

Så blev det alligevel en lille anekdote, som nok bør udløse et lille "duk og væk".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
trafikelev i Bredebro fra 01.09.1953 - 31.12.1953, hvor nytårsfejringen dog holdt mig i byen ind i 1954, inden "Jernbaneuniversitetet i Sølvgade" kaldte!