Lokomotiver på skib (flere fotos & mere info)
Garratt maskiner i Danmark har vist aldrig været "inde over", jeg tror nok det mest drejede sig om lidt reklamebilleder. Jeg gik lidt let hen over materialet, da jeg som sædvanligt ledte efter noget andet. Nogle notater blev det dog til.
Der blev tilbudt meget forskelligt efter krigen. I 1947 tilbød Henschel BR 52 der kunne fås for 80 000 US-dollar pr. stk, hvilket maskinafdelingen syntes var lige rigelig dyrt. Man drøftede 52'eren der godt kunne bruges i Danmark, men der var visse ulemper. På den positive side kunne noteres, at den kunne trække 1000 tons på en 1:100 stigning mod H-maskinens 1:150 for samme belastning, og de kunne drejes på vore drejeskiver. Ulemperne var, at de ikke kunne komme i hus de fleste steder uden "skohorn" f. eks i Århus, også selvom skorstensforlængeren blev taget af. Ligeledes var de for lange til remiserne, man drøftede at forsyne dem med en tre akslet tender til 6 tons kul og 16-17 m3 vand og de blev derved 1,7m kortere end E-maskinerne , men også dette blev frafaldet. Det var meningen, at 52'erne skulle køre på strækningen Nyborg-Fredericia-Århus, men her var mange stationer for korte til de store tog.
I 1949 tilbød Esslingen 12 stk BR 42 der kunne købes billigt via militæregeringen. I 1950 kom der et tilbud via Den danske Militærkommission i Berlin på 20 stk 50'ere til 80 000 DM pr. stk. Lokomotiverne var bygget af Krupp som reperationsydelse til et vesteuropæisk land, der ikke kunne bruge dem.
Også fra privatbanerne blev tilbudt loko. Køge-Ringsted tilbød nr. 1 som rangermaskine, men man fandt ud af, at den havde dårlig fyrkasse og det blev afslået. Kolding Sydbaner i likvidation tilbød 3 Henschel maskiner, 1 1-B samt to 1-C også dette tilbud blev afslået.
Som vi alle ved, endte det hele jo "med det muliges kunst".
Mvh
Georg