OT: 'Molli'

af Lars Henning Jensen, 24/2 2014, 09:55 (3927 dage siden) @ esni

hvad kommer navnet 'Molli' egentlig af?

Navnet kan spores helt tilbage til tiden omkring banens åbning. Der er enighed blandt kilderne så langt, at navnet hidrører fra en hund ved navn "Molli", men der er forskellige udlægninger af, hvorledes hunden og banen er blevet knyttet sammen.

En ældre dame fra Horneburg sydvest for Hamburg, Frau Dunkel, som selv var opvokset i Bad Doberan i 1920'erne, fortalte mig for en snes år siden, at hunden skulle være løbet efter åbningstoget og gøet ad det, mens dens ejer havde råbt efter den for at få den til at komme tilbage. Andre tilskuere havde imidlertid troet, at det var toget, som hundeejeren råbte efter og forsøgte at kalde tilbage.

Og sådan skulle folkeviddet altså have "døbt" toget - altså ikke banen - "Molli".

Som sagt findes der varierende udlægninger, men hunden går igen i dem alle ...

vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak