Avatar

SR mærkerne 17.5. og 17.7. på S-baner

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/8 2013, 22:09 (4139 dage siden)

Disse to mærker "anvendes normalt ikke på S-baner". Er der nogen, der kender den historiske begrundelse herfor? Den udmærkede side lundsten.dk er tavs herom.

Selv forestiller jeg mig, at begrundelsen kunne have noget med de generelle hastigheder på S-banenettet at gøre. Men det er kun et gæt.

Som lokomotivfører (elektrofører eller hvad det nu hedder i dag) må det da alt andet lige - især i usigtbart vejr - været "lettere at finde perronen" med mærke 17.7. end uden? Hvis begrundelsen omvendt skulle være, at det opvejes af strækningskendskabet, må argumentet jo kunne overføres til ikke-S-bane-strækninger.

For god ordens skyld anføres, at jeg ikke har haft mulighed for at frekventere S-banebøgerne inden indlæggets forfattelse.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak