Fint at Niels kan identificere de forskellige køretøjer, for jeg har ikke selv undersøgt emnet videre grundigt. Men ellers er vi jo på vej op i højden ad den metersporede bane fra Salta til Antofagasta via Socompa. Efter det grønne ”sky-skov”-område bliver landskabet mere goldt og ørkenagtigt.

To steder på strækningen er der anlagt zig-zag-spor for at vinde højde. Her ser vi det første ved stationen El Alisal. Lysforholdene er noget vanskelige, når dalen henligger i skygge. Vores tog har holdt nede ved stationsbygningen, så er vi bakket op ad en stejl stigning, og nu går det fremad igen.

Bjerge, sand, kaktus - typisk strækningsbillede.

To steder banen ført over sig selv - igen med henblik på at vinde højde. På dette billede ser vi den første sløjfe.

Et par kilometer fra Polvorilla-broen ligger den forladte kobbermine ”La Concordia”. Her skal vores lokomotiv løbe om for derefter at skyde vores tog ud til ”endestationen”. Man kan ane banens forløb omtrent midt i billedet og se minens indgang til venstre. I en af ruinerne lå minens elværk - dieselmotoren står der endnu.