Viadukt i rampe nord for Storstrømsbroen, nu med koordinater
Hej Thomas og Steff
Tunnellen, som Thomas omtaler, og som er på billedet må være den såkaldte interimtunnel, som sikrede togtrafikken til Masnedø Færgehavn under anlægget af dæmningen op til broen.
DSB udgav d. 26/9 1937 i forbindelse med indvielsen af Storstrømsbroen en publikation med titlen "Storstrømsbroen", og på side 75 - 76 i denne kan man se nedenstående billede og læse følgende:
"Paa Masnedø krydser den nye Banelinie den gamle Bane umiddelbart Nord for Masnedø Station. Af Hensyn til Trafikken paa den gamle Bane i Anlægsperioden blev der bygget en ca. 70 m lang, ægformet Interimtunnel af Jernbeton, og den gamle Bane blev ved en mindre Forlægning ført gennem Tunnellen. Naar de nye Anlæg er taget i Brug, vil Tunnellen blive fyldt"At tunnellen skulle være blevet fyldt op passer meget godt, vhis man sammenligner nye luftfotos med gamle kort. Det tunnel Steff har været igennem må være vejunderføringen, der ligger lidt længere nordvest for den gamle Masnedø Færgehavn.
I hæftet kan man på side 75 finde nedenstående billede:
Venlig hilsen
Niels
Stødte i dag på dette billede. Klik på billedet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort
Dansk Jernbaneblad 21. februar 1934, 42. årgang nr. 1875. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.