Viadukt i rampe nord for Storstrømsbroen, nu med luftfoto
Hej igen
For også at bidrage til overskueligheden har jeg scannet endnu et billede fra hæftet "Storstrømsbroen".
Man kan se, at "interimtunnellen" er lavet, men dæmningen er på dette tidspunkt endnu ikke ført henover.
Forlægningen af den gamle banestrækning er også tydelig at se - den slår et elegant herresving for at krydse under dæmningen i en mindre spids vinkel.
Læg også mærke til spornettet, som forbandt arbejdshavnen med Masnedø Station. Andre luftfotos viser tydeligere, at der var tale om et ret omfattende spornet.
På arealet mellem den midlertidige havn og færgehavnen lå arbejdspladsen, hvor ståldragerne til overbygningen blev samlet. De to lange tynde moler, der går ud i vandet cirka midtvejs er ”havnen” hvor den store flydekran med det bombastiske gammelnordiske navn ”Stærkodder” gik ind og hentede brodragerne for derefter at sejle dem ud til montering.
Venlig hilsen
Niels