Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Viadukt i rampe nord for Storstrømsbroen, nu med koordinater

af Niels, Aarhus, 11/4 2011, 14:32 (4980 dage siden) @ Steff

Hej Thomas og Steff

Tunnellen, som Thomas omtaler, og som er på billedet må være den såkaldte interimtunnel, som sikrede togtrafikken til Masnedø Færgehavn under anlægget af dæmningen op til broen.

DSB udgav d. 26/9 1937 i forbindelse med indvielsen af Storstrømsbroen en publikation med titlen "Storstrømsbroen", og på side 75 - 76 i denne kan man se nedenstående billede og læse følgende:

"Paa Masnedø krydser den nye Banelinie den gamle Bane umiddelbart Nord for Masnedø Station. Af Hensyn til Trafikken paa den gamle Bane i Anlægsperioden blev der bygget en ca. 70 m lang, ægformet Interimtunnel af Jernbeton, og den gamle Bane blev ved en mindre Forlægning ført gennem Tunnellen. Naar de nye Anlæg er taget i Brug, vil Tunnellen blive fyldt"At tunnellen skulle være blevet fyldt op passer meget godt, vhis man sammenligner nye luftfotos med gamle kort. Det tunnel Steff har været igennem må være vejunderføringen, der ligger lidt længere nordvest for den gamle Masnedø Færgehavn.

I hæftet kan man på side 75 finde nedenstående billede:

[image]

Venlig hilsen

Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak