Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

En tråd om Århus, og en lille sønderjydsk sytråd

af Georg Schmidt, 4/2 2011, 09:10 (5076 dage siden) @ Krüger

Hej Krüger
Klokken på kiosken har ikke været brugt i min tid og sikkert heller ikke længe før.
Vi kunne godt få togene til at køre uden den.:-D
Nærmere vil jeg tro, at den har været brugt noget i stil med det system for udkald til de rejsende vi brugte i kioskens senere år. Man kunne også forestille sig tilkaldelse af en drager, men det tror jeg nu ikke på. Der var i øvrigt også en "dragerknap" på hver side af kiosken jfr billedet. Inde i kiosken havde vi på væggen et tableau hvor vi kunne tænde forskellige destinationer (Grenå, Havn, Fredericia osv), og samtidig tændte så et tilsvarende skilt over nedgangen oppe i hallen. Nede til højre er et skilt "klokke", den kontakt trykkede vi nogle gange på så lød en klokke oppe i hallen og folk vidste, at nu var der afgang. I boksene under klokken kunne den fungerende stationsbestyrer med en nøgle tænde det grønne afgangslys over det spor han nu ville sende toget fra efter aftale med posten ude ved frederiksbroen. Det var før computerens tid, men vi havde helt styr på, hvad der skulle tændes og slukkes, det er jo ikke altid computeren kan leve op til det.:-D :-D


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak