Langeskov - shunt øst for Ringsted - perron Sønderborg m.v. (Trafikpolitik)
Før konspirationsteorierne om motiverne bag forslaget, til flytning af den niveaufri udfletning ved Ringsted, kører helt af sporet - vil jeg henlede debattørernes opmærksomhed på, at fakta i denne sag kan findes på Folketingets hjemmeside under dette link:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l152/index.htm
Ved at vælge: "Bilag" under Udvalgsbehandling i menuen til venstre, opnås der adgang til de 14 bilag som er tilsendt Folketinget Transportudvalg i sagen. Blandt bilagene er det materiale som har været benyttet af de personer som har haft foretræde for Folketingets Transportudvalg, herunder det materiale (bilag 13), som jeg benyttede under den minihøring som blev afholdt af Transportudvalget 14. maj 2014.
I brev til Transportudvalget den 19. maj 2014 (bilag 12) , anmoder Transportministeren om at behandlingen af lovforslaget udsættes indtil begge alternativer belyst til samme niveau. Så man kan træffe en afgørelse på det bedst mulige grundlag.
Ved at vælge: "Spørgsmål og svar" under Udvalgsbehandling, kan man læse de 42 spørgsmål som politikerne i Folketinget har stillet Transportministeren efter at Lovforslaget var blevet vedtaget under 1. behandlingen i Folketinget. De tilhørende svar fra Transportministeren er udarbejdet af Banedanmark.
Jeg har intet at skjule, lægger gerne navn til det alternative forslag, og er på ingen måde personlig berørt af den ene eller anden løsning, da min bopæl ligger 4 km fra jernbanen igennem Ringsted.
Derfor finder jeg det nedladende, når min identitet omtales som "jernbaneekspert", samtidig med tilkendegivelser på at min identitet er kendt af jer - jeg har jo ikke haft nogen indflydelse på at aviserne har udnævnt mig til jernbaneekspert.
Tilsvarende forventer jeg at debattører, som f.eks. i kraft af deres ansættelsesforhold kan have en interesse i hvordan sagen fremstilles, ikke optræder anonymt.
God fornøjelse med læsningen på Folketingets hjemmeside - de bedste hilsner
Thomas Albøg Olsen, Sikkerhedschef for CFLcargo Danmark ApS, tidligere DSB / på dette forum alias: Mo 568