Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Rapport giver overblik over fremtidens investeringsmuligher (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/3 2014, 10:01 (3902 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har nu foretaget en selektiv gennemlæsning af rapporten. Generelt kan siges, at der ikke er noget nyt under solen og at rapporten er en opdatering af kendt viden, herunder indskrivning af de beslutninger, der blev truffet i januar 2014 i forbindelse med forliget om Togfonden DK.

For egen regning hæfter jeg mig ved følgende :

1) at "grundlaget for en Kattegatforbindelse ikke i væsentligt omfang påvirkes af Timemodellen" (rapportens side 37/pdf side 39).

2) I 2050, dvs om ca 35 år, vil der opstå begyndende kapacitetsproblemer på Storebæltsforbindelsen. Sådanne problemer løses ikke ved en parallel Lillebæltsforbindelse eller en forbindelse Odense-Bogense-Juelsminde-Horsens. Hvilket så alt andet lige taler for en Kattegatforbindelse (min bem.) Og når man tænker på, hvor lang tid det vil tage at undersøge, beslutte og bygge den, varer det nok ikke så mange år, inden man skal til at starte diskussionerne for alvor.

3) Alle venter fortsat på, at Landstrafikmodellen færdigggøres i 2014, således at der kan udarbejdes konkrete prognoser for trafikspring, trafikudvikling m.v.

4) Rapporten indeholder et forslag til køreplansmodel for Superlyntog m.v. Så vidt jeg kan se, er modellen uændret i forhold til tidligere skitserede modeller. Jeg noterer mig, at Skalborg, Svenstrup, Støvring, Skørping og Arden mister sine direkte forbindelser til stationer på strækningen Randers-København. Alt efter hvordan man læser modellen, ser det ud til, at også Hobro mister de direkte forbindelser til stationer på strækningen Skanderborg-København. Det ser ud til, at Aalborg nærbane forlænges fra Skørping til Hobro; men det harmonerer ikke med det netop fremsatte lovforslag. Superlyntogene får ikke standsning i Ringsted.

5) Der er ingen konkrete beregninger af anlægsomkostninger for etablering af Kattegatforbindelsen. Eneste oplyste pris er 132 mia. kr og oplysningen stammer fra en nu 6 år gammel "screening" foretaget af Niras, der samtidig fastslår, at selv ved en brugerbetaling på 480 kr. for personbiler og 1.770 for lastbiler, vil der stadig skulle smides 43 mia. skatteyderkroner i projektet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak