Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Rapport giver overblik over fremtidens investeringsmuligher (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/3 2014, 21:12 (3903 dage siden)

Sakset fra Transportministeriet: (Link til rapporten (80 sider+faktaark))(Jeg har i skrivende stund ikke selv skimmet rapporten, så andre må referere, om der står noget interessant).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

"Transportministeriet offentliggør den 27. marts en samlet afrapportering af de strategiske analyser, som giver et overblik over de langsigtede trafikale behov og udbygningsmuligheder for vej- og baneinfrastrukturen.

De strategiske analyser blev sat i gang med aftalen om En grøn transportpolitik i 2009. Analyserne handler om en række projekter og strategier for de overordnede korridorer i Danmark, som kan komme i spil på lang sigt, fx en Baneplan for Østjylland, en Østlig Ringvej/havnetunnel i København, en Kattegatforbindelse, en ny ’Hærvejsmotorvej’ og kapacitetsudbygninger på E45.

Den samlede afrapportering markerer afslutningen på de sidste fem års analysearbejde. Resultaterne af arbejdet er løbende blevet offentliggjort og præsenteret. Med det samlede overblik på plads, skal partierne bag aftalen om En grøn transportpolitik (regeringen, V, DF, SF, LA og K) nu i gang med at drøfte analysernes resultater og perspektiver.

- Jeg har inviteret den grønne forligskreds til møde om analyserne og ser frem til, at vi i den kommende tid kan drøfte resultaterne. Rapporten giver et godt grundlag for, at vi kan få en kvalificeret debat om de udfordringer og løsningsmuligheder, der tegner sig for Danmarks infrastruktur i fremtiden, siger transportminister Magnus Heunicke

Regeringen har sammen med forskellige forligskredse i Folketinget allerede besluttet at realisere flere af de projekter, der indgår i analyserne. Det drejer sig bl.a. om Timemodellen på jernbanestrækningen Odense-Aarhus-Aalborg, udbygninger af Ny Ellebjerg station, udbygninger af det jyske motorvejsnet ved bl.a. Vejle og Brande, en ny motorvej til Holstebro, en letbane i Ring 3 og en metroafgrening til Nordhavn.

- Det er positivt, at vi undervejs i analyserne har fået delresultater på bordet. De har hjulpet til, at de beslutninger, vi har truffet for infrastrukturen i de seneste år – ikke mindst med aftalen om Togfonden DK – også hænger sammen med de udfordringer, vi står over for på længere sigt, siger transportminister Magnus Heunicke."


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak