Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler (Generelt)

af gamle ole, 4/1 2014, 19:49 (3956 dage siden)

Det forekommer mi8g at der er nogle interessante politiske og (lokal)historiske elementer, mht opland mm mellem
banerne og deres rutebilnet, DSB
ditto, privatbanerne
de private vognmænd,

Som hovedregel fulge rutebilruterne banerne som en landevejsudgave af disse og det omkringliggende opland. Der herskede tilsyneladende en hvis borgfrem mellem DSB Rutebiler og privatbanernes ditto, mens begge parter fra tid til anden sloges med private vognmænd (f.ex, GDS kamp med Carl Hansen linie 305)
Tager man udgangspunkt i H-området følger DSB stort set hovedvejene ud af byen.
Valby st sydpå, Valby Langgade st vestpå, Hans Knudsens Pl nordpå, og så ruterne omkring Frederikksuns mod Roskilde, Hillerød og Ballerup.
AB var lidt speciel med samarbejdet med KS og var den eneste privatbane hvis rutebioler kørte midt ind i byen til Rådhuspladsen. GDS holdt sig indenfor sit vopland, men mamn kan undre sig over hvad HHGB lavede på ruten mellem Hillerød og Hornbæk som vel var GDS naturlige opland, og HFHJ fra Frederiksvrk til Helsingør tværs gennem GDS og HHGB-opland, og t5il Frederikssund og Tisvildeleje, som vel også lige var på grænsen til det naturlige opland.
Og sådan var det sikkert også i resten af landet.
Formodentlig har der været en hav af lokalpolitiske intgeresser involvgeret i sådanne relationer.

Hilsen Ole

Avatar

Relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 4/1 2014, 23:32 (3956 dage siden) @ gamle ole

Nu er det vist sogneråd og kommuner der giver ret til at befare denne og hin rute,og så er det vel først til mølle for den der ser en forretningsmulighed.
Flere af de omtalte ruter er vist omtalt i Plums og Viinholt-Nielsens bog om GDS (har ikke selv fået gnasket mig igennem den)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af Niels Munch, 5/1 2014, 00:19 (3956 dage siden) @ gamle ole
redigeret af Niels Munch, 5/1 2014, 00:30

Kære Ole,

Der kan ikke gives noget generelt svar på dine teser, idet der var forskelle fra amt til amt.

F.eks. hvis et amtsråd havde indvilliget i at støtte en privatbane økonomisk, ville man næppe være utilbøjelig til at give en koncession på en lukrativ bilrute i oplandet til privatbanen, idet busrutens overskud så ville indgå i banens samlede regnskab og reducere tilskudsbehovet.

Vi var lidt inde på det *her*, og ellers må jeg henvise til den efterhånden righoldige litteratur, der findes om landets rutebiler.

En lovmæssig regulering af rutebilkørslen blev indført i slutningen af 1920'erne. Herefter var det amtsrådene/amternes trafikudvalg, der tildelte koncessioner/rutekørselstilladelser til de ansøgende rutebilvirksomheder.

Og de forskellige amtsråd kunne have meget forskellige bevæggrunde ved tildelingen af koncessioner/kørselstilladelser.

Efter etableringen af HT og siden de fælleskommunale trafikselskaber uden for Hovedstadsområdet skete kørslen på standardentreprenørkontrakt, senere på udbudskontrakt, som i øvrigt søgt beskrevet i denne tråd.

M.v.h.
Niels

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 5/1 2014, 11:08 (3955 dage siden) @ Niels Munch

Ja vi har været inde på det før. Men der var åbenbart ikke en overordnet poitik på området. Det der jo forekommer mest besynderligt er blot denne "privatbane rutebilsimperialisme" (langt)udover banens naturlige opland.
(havde iøvrigt lavet en fejl. DSBs rute fra Frederikssund gik jo det til Ballerup og ikke Farum)

Fik ej heller omtalt LNJs ruter, men de holdt sig også indenfor banens naturlige opland.

Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 9/1 2014, 17:37 (3951 dage siden) @ gamle ole

Der er jo faktisk en undtagelse mht DSB-rutebilsruterne som regel var paralelle med banerne-p på vejene. I H-området var der iikken en sådan køres i relation til Lille Nord. Kun sporadisk kørsel i en periode med 314 når den sjælfent videreførtes fra Fredensbog til Hillerød.
Pudsigt nok var der heller ikke andre der fulgte hele vejen mellm Hillerød og Helsingør. Kun delvist.
(og sagt i parentes var DSB åbenbart heller ikke interesseret i en rutebil til afløsing af den Midtsjællandske bane. Også her kun delstrækninger kørt af andre)

Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 19/1 2014, 17:37 (3941 dage siden) @ gamle ole

-og jeg kan stadig ikke efter studier i kilderne rigti8g finden en forklaring på dette fænomen. (rutebil paralellelt med Lille Nord)

Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 25/1 2014, 20:25 (3935 dage siden) @ gamle ole

-og der er fortsat ingen bud på den manglende "Lille Nord-DSB- rutebilrute?"


Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 28/1 2014, 15:53 (3932 dage siden) @ gamle ole

Strengt taget var det jo kun delstrækningen mellem Fredensborg og Kvistgård der aldrig har kørt rutebiler. Specielt mellem Hillerød og Fredensborg har der gennem tiderne været forskellikge på banen, bl.a.DSB selv med 314, omend det var få afgange (og før dem De gule) Og fra Kvistgård til Helsingør kørte DSB jo også 353, men som sagt ingen direkte rute ad Hovedvej 6 mellem Hillerød og Helsingør, som DSB rutebiler ellers havde for vane-parallelkørsel til banen..

Hilsen Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af ulca, 2/2 2014, 17:39 (3927 dage siden) @ gamle ole

I visse tilfælde blev rutebilers linje lagt nærmest parallelt med en bane. Et eksempel herpå kendes fra Lolland: Mellem Maribo og Sakskøbing har der siden 1874 været jernbane, og mellem disse to byer ligger der dels en landsby (Våbensted), dels bor der et antal mennesker langs vejene. Af flere omgange har man haft trinbræt i Våbensted, men det generede sjældent tilstrækkeligt med penge til at det kunne betale sig. Derfor oprettede man en busrute mellem Maribo og Sakskøbing for at betjene dette område, og det med lavere omkostninger. Derudover har der i perioder kørt busser mellem Maribo eller Sakskøbing og Vordingborg via den gamle landevej (vej har rute 153).

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 3/2 2014, 16:11 (3926 dage siden) @ ulca

Ja og dit eksempel bekræfter meget godt min påstand om at baneruterbillernes stamruter oftest var "landevejsparalleler" til banerne (foruden oplandet og nedlagte baner, og med undtagelser, f.ex. Lille Nord-i hvertfald mellem Fredensbog og Kvistgård)

Hilsen Ole

Baner og baners opland og rutebiler - økonomi ?

af Jakob, 4/2 2014, 12:16 (3925 dage siden) @ gamle ole

Hej
Interessant diskussion, hvordan var økonomien i privatbanernes rutebiler?

På Skagensbanen mener jeg at rutebilenerne kørte, når der var for få passagerer til toget, samt lidt som suplement i myldretiden. Da sporet for få år siden blev moderniseret og hartigheden sat op, gik de så over til kun at kører tog.

Der er tidligere fremført at privatbanerne ofte fik de ruter, der gav en god økonomi. Kom pengene fra billet indtægter eller i form af tilskud? Jeg har for et par år siden studeret Movias budget for Københavns kommune, til min overraskelse var det kun 5A, der var tæt på at løbe rundt, det kan naturligvis være anderledes med rutebiler.

Jeg ser frem til jeres indsigtfulde indlæg :-)

Mvh Jakob

Baner og baners opland og rutebiler - økonomi ?

af Niels Munch, 4/2 2014, 19:19 (3925 dage siden) @ Jakob

Hej Jakob,

1. Før etablering af de fælleskommunale trafikselskaber hidrørte bilruternes indtjening fra billetsalg (man havde eget takstsystem, godkendt af amtsrådets trafikudvalg, der også udstedte koncession/kørselstilladelse), fra bilpakke- og postbefordring samt evt. bestillingskørsel. Rutebildriften var nærmest en integreret del af privatbanedriften, og dermed af -regnskabet. Men staten som "hovedsponsor" så helst, at rutebildriften som minimum hvilede i sig selv. Dog kunne evt. underskud af "alternerende bilruter" (busafgange optaget fast i togkøreplanen) godt indregnes i statens tilskudsgrundlag. Ellers skulle et evt. underskud på bildriften alene indregnes i tilskudsgrundlaget for "de i banens drift interesserede amter og kommuner".

2. Efter etablering af de fælleskommunale trafikselskaber blev disses takstsystemer samt standardentreprenørkontrakten for rutebilkørsel introduceret. Kontrakten var en bruttokontrakt, og man skulle være økonomisk tonedøv for ikke at kunne få det til at løbe rundt økonomisk. Og som under pkt. 1 ovenfor nedsatte et overskud af busdriften statens, amters og kommuners tilskudsbetaling til banedriften.
Skagensbanens "alternerende buskørsel" var som den eneste ikke omfattet af rutebilkontrakt med trafikselskabet (her NT), idet buspassagererne indgik som "togpassagerer" i banens afregninger under "fællestakstaftalen" med trafikselskabet.

3. Med en ændring af privatbaneloven i midthalvfemserne kunne banerne udskille busaktiviteterne i selvstændige datterselskaber således, at man kunne deltage i konkurrencen med de private vognmænd m.fl. efterhånden, som trafikselskaberne overgik til udbudskontrakter, og uden "krydssubsidiering" med banedriften og dermed på lige vilkår.

4. I 2001, da staten overdrog ejerskab og økonomiske forpligtelser vedr. privatbanerne til amterne, var det slut med privatbanernes engagement i buskørsel, og de etablerede datterselskaber var/blev enten opløst efter tab af udbud eller frasolgt.
Dog fortsatte Østtrafik a/s, der efter Østbanens fusion i 2002 med Hovedstadens Lokalbaner A/S var blevet et datterselskab af sidstnævnte, idet der for HUR gjaldt lidt andre regler for engagement i busdriften end for amterne.
Det var imidlertid slut efter 01.01.2007 med strukturreformens ikrafttræden og nedlæggelsen af amterne og HUR samt etablering af regionale trafikselskaber, og Østtrafik a/s blev - som allersidste privatbanebusselskab - solgt.

Håber, det måske kunne opfattes som svar på dine spørgsmål.

M.v.h.
Niels

Baner og baners opland og rutebiler - økonomi - tak -

af Jakob, 5/2 2014, 08:09 (3924 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels
Tak for den indsigtsfulde reddgørelse.
Der er ikke meget andet at spørge om i den henseende.
Mvh. Jakob

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 17/7 2015, 16:47 (3397 dage siden) @ gamle ole

Jeg faldt lige over en artikel og et kort der viser DSB rutebilers historie op til 47. Jernbanehistorisk årbog 2001, Jens Birch. (Bare den også var gået videre end 47!).
Det fremgår tydeligt af kortet at der var store DSB-rutebiler døde dele af DK.Hele Midt-ogvestjylland. Sydvestfyn og Nordfym. En del mindre øer Odsherred. Dette er måske ikke så mærkeligt. Oftest dækket nd af privatbanerutebiler. Men mest bemærkelsesværdigt at Nordsjælland er helt DSB-rutebil frit!-vel vidende at det blev anderledes senere, men mente dog at i 47 var de "på banen"- men nej.


Hilsen Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af Niels Munch, 17/7 2015, 17:59 (3397 dage siden) @ gamle ole

Med risiko for at gentage mig selv, Gamle Ole: Der var forskel på det grundlag, hvorpå de enkelte amtsråd valgte at tildele rutebilkoncessioner.

M.v.h.
Niels

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 18/7 2015, 16:33 (3396 dage siden) @ Niels Munch

Enig Niels.
Det stod bare pludseligt soleklart da jeg så kortet.

Hilsen Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 11/4 2016, 17:56 (3128 dage siden) @ gamle ole

Og jeg sidder nu med rutekort fra 39, 47, 50 og 70, (og som anført bliver det helt anderleds med de amtslige systemer og sidenhen), og der er unægtelig meget assysmetrisk, men vi kender jo også forklaringerne.
Specielt springer det mig i øjene at DSBs "hovedlandevejsmodel" haltede i mit gamle område indtil de overtog De gule Omnibusser og Roskilde-Hillerødruten.
Men pudsigt ser kortene ud med et nærmest døde område i midt/vest/sønderjylland, og indtil overtagelserne i Nordsjælland området nord for A!.


Hilsen Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 20/12 2015, 14:08 (3241 dage siden) @ Niels Munch

Jeg sidder stadig og "hygger" mig med et potentielt skrift om DSB/privatbane/andre rutebiler.
Nu fik vi jo sidst den glimrende SHS-bog KS-busserne, ligesom de jo har udgivet fine bøger om busselskaberne primært i Kbhs amt og sekundært i Frederiksborg amt samt HT, og DJK har sporadiske afsnit om privatbanerutebilerne i privatbanebøgerne, plus det "løse".
Så der er lige et par "huller" der skal udfyldes.
Og mht DSBs lidt "assymetriske/tilfældige" rutenet har Niels jo ret i at de forskellige amter havde forskellige holdninger, ligesom de nyere amtslige selskaber a la HT og det nuværende system er helt anderledes.
Men der er måske også andre delforklaringer på det lidt "skæve" rutenet.
Det virker som der var borgfred mellem DSB og privatbanerne om ikke at gå på strandhug hos hinanden, hvorimod private ruter/vognmænd var frit bytte.
Mange af DSBs ruter ville man vel i dag kalde regionsruter (ikke bare lokale), og nogle var parallelruter/landevejsruter til banerne og senere også efter nedlæggelse af banestrækninger.

Alt i alt måske også forklaringer på nettet?

Hilsen Ole

Det er jo rigtigt som Niels skriver at de enkelte amter havde forskellig praksis

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 20/12 2015, 17:03 (3241 dage siden) @ gamle ole

En lille rettelse.
Ordet regopnsrute bør nok snarere hedde regionalrute.

Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 22/12 2015, 17:37 (3239 dage siden) @ gamle ole

Og datidens "regionalruter" på Sjælland var jo stort set identiske med ruterne af de gamle hovedveje fra Kbh, A!, A2,A#,A5, A6- og A4 fra Roskilde, med adminstrative hovedkvarter i Valby, Valby Langgade, Hørsholm og Slangerup og resten af Sjælland/øerne, Skælskør..


Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 31/12 2015, 14:20 (3230 dage siden) @ gamle ole

Og der er unægtelig nogle store definitions-og afgrænsningsproblemer også hvis et evt skrift kun skulle omhandle DSB-rutebiler -og/eller privatbaneditto.
Hvis man afgrænser geografisk til ex-HT-området, vil DSB-driften ikke være repræsentativ i forhold til hele landet.
De busser/rutebiler i HT-området var primært af bybus/omegnstypen med 2 døre, fordør og enten midter eller bagdør, mens resten af landet var det primært landevejstypen med en fordør f.ex.
Ku mman evt bruge Skælskør/Sjællandsruterne som en slags "kontrolgruppe"? Har mest kendskab til ex-HT-området.


Hilsen Ole

relationerne mellem baner og baners opland og rutebiler

af gamle ole, 19/12 2015, 17:03 (3242 dage siden) @ gamle ole

Opdagede en fejl.

Referencen skulle have været 2007 og ikke 2001

Ole

Svenska-lok

Jernbanebøger

Lokomotivet Årsskrift 2023

Lokomotivet Årsskrift 2023. Pris 460 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak