ERTMS og Indusi (Generelt)
Hvis tyske tog ikke har ERTMS ved udrulningen, er det da lige gyldigt, om Padborg er udstyret med 1 eller 2.
Hvor stort vil problemet også være i praksis? Passagertogene er jo i dag gennemgående til Danmark, så de skal uanset hvad udstyres med ERTMS. Eneste problem er nattoget, men kan google mig frem til, at DB er begyndt at udruste BR 101 med ERTMS.
Godstogene er jo også i udgangspunktet gennemgående uden skift af lokomotiv, de få der skifter lokomotiv her tror jeg ikke kan forsvare, at man har en station med andet udstyr end resten af landet. Det koster jo trods alt ekstra ressourcer, når den afviger.
Uanset hvad, har jeg på ingen måde set planer om, at en eneste af Banedanmarks strækninger, udover S-banen, skulle få noget som helst andet end ERTMS 2. Der har været lidt planer om 1'eren på store stationer pga. datakapaciteten i GSM-R, men dette er der løsninger på nu, såvidt jeg har forstået, samt evt. ERTMS Regional på sidebaner, men det er vist ikke aktuelt.