Om blokposter og togfølgestationer på og ved Lillebæltsbroen

Årsagen til "flytteriet" af diverse "kukkasser" på Lillebæltsbroen er som følger:

Da den faste forbindelse over Lillebælt åbnede for ordinær trafik 15. maj 1935, var der på selve Lillebæltsbroen i km 6,9 fra Fredericia – dvs. midt på broen jf. Thomas Bobergs "saks" fra Vingehjulet - placeret en mellemblokpost med navnet: Lillebæltsbroen (Lbm). Blokposten opdelte den dobbeltsporede strækning Fredericia-Middelfart i to blokafsnit. Oprindeligt synes blokhytten tænkt udformet som en "hængende hytte" jf. tegningerne vist her i tråden, men den synes at være blevet forsynet med en underbygning, som formentlig har været brugt til opbevaring af redskaber etc. Den blev derved til en "stående hytte".

På denne filmsekvens fra 1935/36 ses blokhytten i 1:18, og i 1:21 følger en anden hytte stående på brodækket, formentlig til brug for banekolonnen. Den har et aftræksrør til kakkelovn på taget:
http://www.euscreen.eu/play.jsp?id=EUS_B180A5C7D8844CA0B5C738A34281F0AB

På denne filmsekvens fra 1937 ses blokhytten i 0:11: http://www.euscreen.eu/play.jsp?id=EUS_5E991FF6832A4B19B031E2315A42973A

Ved en mindre brand i broens træsveller 30. september 1945 beskadigedes en skinnedrager, og hastigheden over broen blev derfor sat ned til 60 km/t. Den 27. juli 1946 udbrød der på ny brand i træsvellerne, og der måtte i nogle dage udveksles passagerer på begge sider af broen (ved Broen T og ved Snoghøj). Denne gang gik branden hårdt ud over de bærende stålkonstruktioner under brodækket, der efterfølgende måtte fornyes – mens broen var i brug. Toggangen blev jf. La genoptaget på enkeltspor 29. juli 1946 (evt. 30. juli 1946?), men hastigheden måtte nedsættes til 20 km/t. Højre spor (Fredericia > Middelfart) måtte spærres helt og var spærret de følgende næsten tre år.

Lillebæltsbroen Mellemblokpost blev sat ud af drift ved branden og blev nedlagt. I stedet etableredes 10. august 1946 en forgreningsstation bestående af et sporskifte ved Snoghøj i km 5,3 fra Fa (på broens nordside, Jyllands-siden). Derved kunne strækningen Fredericia-Snoghøj trafikeres på dobbeltspor. Denne forgreningsstation hed: Snoghøj (Sno). Thomas Bobergs 1949-artikel fra "Vingehjulet" omtaler ikke direkte Snoghøj togfølgestation og giver dermed indtryk af, at der hele tiden kun har været tale om en blokpost, men det er "journalistisk frihed". AF tjenestekøreplanen fremgår det klart og tydeligt, at der var tale om en station. Om Snoghøj togfølgestation er blevet betjent fra en hytte "i land" ud for sporskiftet, eller om den blev betjent fra en hytte på broen, fremgår heller ikke af 1949-artiklen, der blot nævner, at den nordligt placerede blokpost er "ny".

Strækningen Snoghøj-Middelfart befaredes som enkeltsporet strækning frem til 31. maj 1949, da kørslen på dobbeltspor over broen langt om længe kunne genoptages. Snoghøj Station blev nedlagt og erstattedes af en ny Lillebæltsbroen Mellemblokpost (Lbm), som var i brug frem til 1964. Mens betjeningen af den i 1946 nedlagte mellemblokpost skete fra blokhytten ("kukkassen") midt på broen, blev den nye mellemblokpost placeret i broens nordende. Det er således – som jeg skriver i "Flere forsvundne stationer" - blokposten, der blev flyttet i 1949, ikke blokhytten.

Den bemandede mellemblokpost blev 19. marts 1964 erstattet af automatisk linjeblok Fredericia-Middelfart. Fra 22. marts 1964 var strækningen fjernstyret fra FC Odense. Ved etableringen af den automatiske linjeblok nedlagdes Lillebæltsbroen M, men blokhytten blev "hængende". Strækningen indrettedes nu med automatisk blok for kørsel ad venstre spor (VM-blok) og der oprettedes et VM-bloksignal med navnet Snoghøj i km 6,3 fra Fa. Det blev i 1971/72 flyttet til km 6,9.

I 1992 er der ved Snoghøj ibrugtaget en fjernstyret forgreningsstation for banen ned til Taulov (udenom Fredericia), men den har ikke noget med kukkasse-historien at gøre.

Fotograf Max Petersens 1950'er-foto i "Flere forsvundne stationer", side 76, viser således Lillebæltsbroen Mellemblokpost nummer to, eller "kukkasse nummer to", om man vil. Efter fotos i tråden at dømme, er den blevet fjernet engang mellem 1968 og 1973.

Hvad den "gamle" blokhytte, der 1934-1946 rummede den første Lillebæltsbroen Mellemblokpost, blev anvendt til efter 1946, er uklart, men man kan forestille sig, at den måske bl.a. har fungeret som frokoststue for de malere, som næsten konstant var i gang med at vedligeholde broens ståldragere. Det var jo "fast arbejde". Når de efter et par års arbejde var færdige med at male broen, kunne de jo begynde forfra i broens modsatte ende. Eller også har her været en af togdriften uafhængig brovagt for skibsfarten? Hvem ved nærmere om det?

At nogen skulle have iagttaget hele tre kukkasse-blokhytter på broen må vist skyldes overdreven indtagelse af et eller andet euforiserende stof. Der har kun eksisteret to.