Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Venstre vil skrotte halvdelen af IC4 togene (Trafikpolitik)

af mss ⌂, 15/8 2013, 12:45 (4127 dage siden) @ BoergeOf61

Senest skrottede Holland og Belgien nogle tog kun få måneder efter, de skulle være sat i drift. Deutsche Bahn har vist også droppet fejlbehæftede tog under et halvt år efter, de skulle være sat i drift.

Mig bekendt er der ikke skrottet nogle tog, men NS har trukket sig fra samarbejdet om de nye Ansaldobreda-tog, der naturligvis er fulde af fejl. Det betyder at nogle, måske leverandøren, kommer til at stå med en stribe tog de ikke kan bruge til noget.
Tyskerne har ikke trukket sig fra nogle køb i mange år, trods til dels meget omfattende problemer med diverse ICE-tog. ICE-TD'erne kørte rigtigt nok kun et halvt års tid i den drift de blev anskaffet til, men har jo siden fundet andre opgaver -dog uden aktivering af den ubrugelige kurvestyring, den er droppet.

Jeg synes heller ikke at det giver mening at smide penge efter alle IC4. Siden beslutningen om køb af dobbeltdækkervogne er behovet ændret, og der er ingen tvivl om at IC3 kommer til at trække hovedlæsset i IC-driften til de elektriske afløsere er på banen. På grundlag af det forhåndenværende materiel, må DSB lave en REALISTISK beregning af det reelle behov for IC2 og IC4, og så henstille resten.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak