Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danmarks Trafikmuseum (Generelt)

af Niekind, 8/5 2012, 21:19 (4601 dage siden)

Jeg synes ofte man læser hvor stor en økonomisk udfordring det er at drive et jernbanemuseum. Vi har set det ambitiøse færgemuseum i Nyborg blive hugget op i Indien, vi har set flymuseum i Billund lukke og jeg kunne komme med flere eksempler.

Har man nogensinde overvejet at samle det hele under et som man f.eks. har gjort det i Tyskland... "Deutsches Technikmuseum Berlin" og "Technik Museum Speyer"

Så kunne et MZ lokomotiv stå side om side med et pensioneret DC-9 fly fra SAS. Man kunne fylde vogndækket på "Prins Joachim" med gamle jernbanevogne og historiske biler eller endda få "Sjælland" ex. "Dronning Ingrid" hjem fra England. Man kunne fortælle broer og vejenes historie, gamle bybusser og rutebiler og ja sporvogne.... overdrivelsen fremmer som bekendt forståelsen, men ville det ikke kunne trække flere gæster, hvis man lavede et samlet museum???

Det var blot en tanke...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak