Præcision i spørgsmål og brainstorming (Generelt)
Et andet af Carstens link har en overskrift, der handler om Odderbanen. Det er jo ikke let at vide, at den så også udvikler sig til noget om Vendsysselbanen, og hvis man så ikke søger på lige det ord, kan det hurtigt gå galt.
Det er som om, at hvis man ikke lige ved noget, så skal man sandelig have et hak i tuden, hvis man stikker næsen for langt frem. Her er ikke alle jernbaneentusiaster særligt hjælpsomme! Der skal bare en lille fejl til, så falder der brænde ned. Skam få den, der bare tænker på at nævne ordet "skiftespor". Eller ikke får skrevet korrekt omkring Banedanmark.
Hvis man ikke kan bidrage med noget, så er det altså bedre at holde k...., frem for at komme med en sviner. Der er jo ikke krav om, at man partout skal svare på indlæg, hvis det eneste man kan bidrage med er at udstille andres uvidenhed.
Jeg ser tit indlæg, som i min optik er tåbelige spørgsmål, men der er jo en årsag til at de stilles. Og alle kan jo ikke vide alt eller have idé om, hvor man kan finde viden. Her vil et link så være bedre end blot at fortælle folk, at det kan de selv finde ud af.
Når jeg, og jeg kan jo kun tale for mig selv, skriver lidt spidst til dårligt formulerede spørgsmål er det ud fra devisen om at et ordentligt svar kun kan komme frem, hvis det ikke er for bredt og upræcist. Og jeg synes egentlig også at man skal gøre sig den ulejlighed at undersøge tilgængelige kilder (bøger, tidsskrifter og imtermettet, herunder denne hjemmeside) før man stiller et spørgsmål her i forum.
Desuden skal man være klar over at brede spørgsmål ofte indeholder en hel masse delspørgsmål og at svar ofte rammer ganske godt ved siden af. Så bliver det mere moderne kollektiv 'branistorming' end deling af viden. Og spørgeren bliver som sådan ikke meget klogere. Hjernestorm kan selvfølgelig have sin egen berettigelse, hvad vores endeløse spekulationer om f.eks. IC4 vidner om, og det kan være nok så fornøjeligt, hvis ikke det kvæler den hyggelige udveksling af viden om tog og jernbaner.
Og ja man skal ikke håne og udstille andre, men det er svært, hvis brede tågede ønsker og spørgsmål blot flyder ind, uden hensyntagen til at dette er et offentligt rum, hvor alle kan læse indlæggene og at indlæg faktisk bliver taget seriøst i de fleste tilfælde.