Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Frederikshavn / Nordjylland 2012 (Generelt)

af jaer, 23/2 2012, 22:06 (4663 dage siden) @ MYMXnord

Jeg beklager hvis jeg har "trådt" dig over tæerne i denne sag. Umiddelbart synes jeg det er brænd ærgeligt at visse i dette forum har "svært" ved at accepterer os almidelig dødelige jernbane interesserede.Jeg kan desværre ikke identificerer alle de steder / byer/ lok etc. man byder ind med, men nyder de mange indlæg, foto og historier i dette forum.

Michael, der er desværre nogle, som går i meget små sko i denne verden, men med store øjne og ører; så selv antallet af nitter på modeller ikke må være forkert!

Jeg har lært, at der findes ikke dumme spørgsmål, men kun dumme svar, og hvis man ikke kan lide et spørgsmål, så burde man lade være at svare. Der er jo også noget med at tale er sølv, men tavshed er guld.

Men du kan se frem til en sommer, hvor der arbejdes på hele strækningen fra Lindholm til Frederikshavn. Der startes ud i Brønderslev, hvor spor og sporskifter skal fornyes og udveksles (en del skinner genbruges), så det kommer næsten til at ligne dette, som er fra Skærbæk i september 2011 (apropos: se også Skærbæk 1973):
[image]

og fra nordsiden:

[image]

Dernæst skal Vrå ombygges, og så, når strækningen spærres helt, skal der ombygges i Sulsted samt på strækningen mellem stationerne.

Der sker også noget i spor 1 på Kvissel samt en stump i Frederikshavn (ude ved vaskehallen), men de største arbejder er på fri bane, hvor sporet visse steder skal sænkes en del for at undgå dæmningsudvidelser.

I juli måned skal man så også over 3 uger skifte skinnebefæstigelsen på Limfjordsbroen.

Og så er der også lige en stor del broer, som skal renoveres, fornyes eller fjernes, plus ombygning af en hel del overkørsler.

Der er spærret for al trafik mellem Lindholm og Hjørring fra 2. juni til slutningen af august, og strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn er spærret fra 2. juni helt til engang i oktober.

Og omkring svellestakken: Jeg har hørt et tal omkring nye 100.000 sveller.

/ Jan


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak