Km angivelser i tjenestekøreplaner vs. virkeligheden (Generelt)
I TIB angives en stations kilometrering også. Her der imidlertid tale om "stations midten"
Så skal man lige huske på, at stationen jvf SR §2:2.2.1. Almindelige bestemmelser
En station er et togekspeditionssted, der i hele eller dele af døgnet
deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen.Det er altså ikke stationsbygning, men ekspeditionsstedets placering vi taler om.
Jeg mener, at stationsmidten er midten mellem stationsgrænsen i hver ende - altså midten mellem I-signalerne.
Stionsbygningen er "bare" en bygning på togekspeditionsstedet.
Se det er vi så ikke enige om. Kilometerangivelsen for en station er "normalt" ud for midten af en stationsbygning. Og det må jeg jo så hellere "bevise". Det kniber dog lidt i øjeblikket, idet mit arkiv er under flytning. Men måske andre kan træde til?
Det, vi til gengæld kan være enige om, er, at en "station" kan opfattes på flere måder. En af måderne kan være den SR-definition, som du angiver. Enig. En anden kan være "station" eller "banegård" forstået som stationsbygningen. Og rent historisk har man altså valgt at anvende stationsbygningens midte som stationens kilometerangivelse. Dette har naturligvis givet lidt problemer de steder, hvor stationsbygningen af den ene eller anden grund ikke er en traditionel aflang bygning beliggende parallelt med sporet (se Svends bemærkninger andet sted i denne tråd vedr. Københavns Hovedbanegård). Men det problem har man konkret løst i hvert enkelt tilfælde.
Herudover bringer du et "nyt" begreb på banen: "Stationsmidten". Mig bekendt anvendes et sådan begreb ikke. Jeg forstår udemærket din matematiske udregning af, at et sådan punkt kunne være/må være det punkt, som ligger lige langt væk fra de to stationsgrænser: Men hvad så hvis der er mere end to stationsgrænser?
I dag, hvor rigtig mange stationer har fået nedrevet deres stationsbygning, kan det måske være lidt svært at forstå hensigtsmæssigheden i at definere stationens kilometerangivelse som midten af den nu nedrevne stationsbygning og helt interessant bliver det, når man anlægger nye fjernstyrede togfølgestationer uden stationsbygninger. Hvordan regnede man sig f.eks. frem til kilometerangivelserne for Lolland Nord, Lolland Midt og Lolland Syd? (Det er kun Lolland Nord, der har "stationsmidten" som kilometerangivelse - de to øvrige er asymetriske).
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen