Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Australienstur (Generelt)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 12/1 2012, 11:42 (4700 dage siden) @ Niels Munch

NSWGR class AD60 Garrat - Thirlmere's no. 6040 ???

Fuldstændig rigtigt (som sædvanlig). "Den sydlige halvkugles største damplokomotiv" som museet selv beskriver maskinen. Og stor, det er den - alt for stor til mit kamera.

[image]

Jeg troede, at jeg kunne snyde jer ved at vise bagenden af maskinen men den gik ikke.

[image]

Her er så forenden og der er laaangt ned til den anden ende.

[image]

Og her er bagenden igen fra en anden vinkel.

[image]

Her er en principskitse af en AD60. Maskinen blev bygget af Beyer, Peacock og Co. i 42 eksemplarer fra 1952 til 1956 og er af typen Garrett dvs. med to separate dampmaskiner. Fordelen ved denne type lokomotiv er, at akseltrykket kan holdes nede på 16 tons ved hjælp af de mange aksler, og dermed kunne maskinen befare sidebaner, hvor de samtidige diesellokomotiver var bandlyst på grund af et højere akseltryk. Af de 42 byggede maskiner er der bevaret 4, ingen er dog køreklare.

Den 29. december tog jeg en tur til Thirlmere, der ligger små 100 km fra Sydney. Her ligger Australiens største jernbanemuseum, der tidligere hed Rail Transport Museum men nu - efter en kraftig ombygning - er omdøbt til TrainWorks.
Her følger en række billeder af damplokomotiver på museet.

[image]

NSWGR C30 3137 bygget af NSWGR Workshop i Eveleigh Sydney i 1916.

[image]

NSWGR C30T 3001 bygget af Beyer, Peacock og Co. i 1912. Maskinen var oprindelig identisk med den forrige tendermaskine men blev i 1933 ombygget med separat tender.

[image]

NSWGR C32 3265 bygget af Beyer, Peacock og Co. i 1901.

[image]

NSWGR C38 3820 bygget af NSWGR Workshop i Eveleigh Sydney i 1947. Museet råder også over NSWGR C32 3830, der er i drift.

[image]

NSWGR D55 5595 bygget af Clyde i 1907. Denne type blev i alt bygget i 590 eksemplarer.

[image]

NSWGR D59 5910 bygget af Baldwin i 1953.

[image]

NSWGR E17 18 bygget af Stephenson i 1866 og dermed det ældste lokomotiv i museet.

[image]

NSWGR M36 78 bygget af NSWGR Workshop i Eveleigh Sydney i 1877.

(Mere følger)

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak