Vedrørende "Kronprinsesse Louise" (Generelt)
Hej.
"Kronprinsesse Louise" har både været stationeret ved HH og ved Lillebælt. Se flg. udpluk af artiklen "Danske Jernbanefærger. Enkeltsporede hjulfærger bygget 1883-1901" I "SIGNALPOSTEN" 1971 nr. 2:
"Helsingør-Helsingborgoverfarten blev som allerede nævnt. åbnet den 10. marts 1892, og her sejlede H/F KRONPRINSESSE LOUISE indtil 1902, da der til overfarten anskaffedes den første skruefærge med skrue i begge ender, S/F HELSINGBORG. H/F KRONPRINSESSE LOUISE blev herefter stationeret ved Lillebæltsoverfarten, hvor den forblev indtil 1927. I 1927 kom den tilbage til Helsingør for atter kort før Lillebæltsbroens ibrugtagning i 1935 at komme tilbage til Lillebælts overfarten. Den ophuggedes i 1935."
Altså ser din mors billedtekst "Helsingør 1931" ud til at være korrekt.
Artikelserien i "SIGNALPOSTEN" om danske jernbanefærger (startende med 1971 nr. 1) kan i øvrigt anbefales, hvis man bare interesserer sig lidt for emnet - efter min mening en af de bedste artikelserier i "SIGNALPOSTEN", selv om noget af det godt kan virke lidt kortfattet, hvis man virkelig vil gå i dybden.
Link til "SIGNALPOSTEN" 1971 nr. 2:
M.v.h. Poul Erik.