Mdt Aalborg 1969-70 og senere (Generelt)
Hej Anders
Skønt med beretninger fra damptiden, der har sikkert kunnet opleves noget på strækningen Århus Aalborg der i marts april 1970.
E 974's sidste tur Aalborg -Århus 5/3 1970 var ikke sidste planmæssige tog med damp Aalborg-Århus, det var tog 2018 den 23/4 1970 med E 984.
Har ikke nogle optegnelser omkring 30. marts 1970 som jo var 2. påskedag og 3995 kørte jo nat efter søn- og helligdage, så MX'eren har sikkert gjort god gavn andet steds. Det var nu ikke mit indtryk at 984 var specielt utæt, men der kunne jo hurtigt opstå problemer. Et damploko er jo en "levende organisme", og som med en hest bliver den ikke behandlet ordentligt, kommer man ikke godt ud at køre.
E 984 var på en eller anden måde endt i Århus i marts 1970 og blev faktisk ret godt benyttet i marts-april 1970. Det var mest togene 2069-2018 Århus-Aalborg-Århus den fremførte. Jeg var selv med den 23/4-70 fra Randers i togførervognen (en CP-vogn) som gik op til maskinen. Vi afgik fra Randers 21.05 og ankom til Århus H 22.05 med 58 aksler og 489 tons på krogen. Sjovt at det skulle blive en ægte Køwenhavner E der skulle slutte dampen i svenskernes højborg mdt Århus.
Skulle der være kørt planmæssig damp Århus-Aalborg efter denne dato vil jeg da meget gerne høre om det.
E 984 og bagved E 974 ved mdt Århus 1970, begge udrangeret 9/3 1972.
Mvh
Georg