Vi kan jo begynde med at få defineret hvilke årstal de 17 år relaterer til. Og den gode Ludvig ville jo nok have taget toget til den omtalte lokalitet, såfremt han ville besøge sin besiddelse og såfremt at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem Ludvigs ejerskab og de år som banen eksisterede.

Den skarpe iagttager vil nemlig bemærke at der er en sporskiftebuk i billedets venstre kant og at denne formentlig kan relateres til et sidespor som har særdeles meget at gøre med Hovedbanegårdens bygning.

Sorø-Vedde banen overgik til godsbane i 1933 og blev helt nedlagt i 1950 = 17 år.
Hvis vi er i umiddelbar nærhed af Tersløsegaard, så er vi mellem Munke Bjergby og Vedde. Ifølge Lokalhistorisk Arkiv Stenlille var der flere sidespor til grusgrave på denne strækning men først fra 1915 og da var Københavns 3. banegård jo forlængst bygget?
Heinrich Wenck tegnede både hovedbanegården og stationerne på Veddebanen - men nu er jeg nok ude på et sidespor.

Det er ganske rigtigt den yderst velbelliggende Munke Bjergby station jeg hentyder til. Det var fra DSB's eget sidespor og grusgrav at DSB kørte adskillege vognlæs grus til København. Omløbssporet blev således anlagt af hensyn til grustogene:

Sidesporet udgik i den viste ende og var vel 1000-2000 m langt.

Udover Munke Bjergby, var der også grussidespor mellem Mb og Døjringe. Og jo Veddebanen er både min favorit og i 17 år var der kun godstog der trafikerede banen. Hvilken satire Ludvig mon kunne få ud af Sorø Amts forsøg på at skaffe sig indflydelse i det nordlige opland i konkurrence med Holbæk Amt, der med HTJ jo effektivt skaffede sig forbindelse til byerne på den sydlige brink af den store Åmose. Sølle 30 år blev det til med persontog på Veddebanen, der dog har forskjønnet egnen med nogle særdeles pæne bygninger, der rigtig nok også er fra H Wencks hånd eller en af de mange assistenter, som nok var sat til den slags mindre betydende arbejde......