ØSJS & KRB - første møde (8 fotos m.v.) - TAK! (Generelt)
Kære Thomas,
Tak for de pæne ord!
Selv er jeg imponeret over din "hang" til og omhyggelighed med primærkilder, ligesom jeg nærer beundring for dine hjemmeside-projekter!
Nu og da bliver (også) jeg ganske træt af al den chatroom-palaver, der lejlighedsvis opstår her i forum og alene kan ses som menings-ekshibitionisme, der ganske er blottet for information - ud over naturligvis om, hvad skribenten personligt tror/mener/tænker.
Selv har jeg ingen ambitioner om egen hjemmeside, men finder, at den form for jernbanefotografering, jeg i tidens løb har bedrevet, er egnet til at understøtte Tommy's eminente materieldatabase, ligesom jeg naturligvis gerne bidrager til andre seriøse projekter, herunder bl.a. også EVPs og dine.
Så derfor dukker der nok fortsat lidt op fra min hånd, især, når den "forum-træthed", der ind imellem lammer mig, atter fortager sig.
Bedste hilsener
Niels