Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

ØSJS & KRB - første møde (8 fotos m.v.) - TAK! (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/11 2011, 14:53 (4749 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Det er efterhånden ved at være længe siden, at nogen her i Forum har brokket sig over indlæg af typen "Flotte billeder!"

Så med fare for at nogle brokker sig: Flotte billeder Niels. Og tak for historierne.

Det er den slags historiske og gennemarbejdede indlæg, der gør det værd at "hænge på" her i Forum og "holde ud", når nogle af "Facebook-brokke-trådene" bliver meterlange og uinteressante og hver anden sætning starter med "jeg synes at.....".

I "Grundbog i ledelse og motivation"*) er der på side 1 en "hitliste" over, hvordan man motiverer sine medmennesker til at gøre en indsats:

På en fjerdeplads: Det værste man kan gøre, er ikke at kommentere en indsats (og det er faktisk det der sker, når man ikke får respons på et flot indlæg).

På en tredjeplads: Kritisér.

På en andenplads: Ros.

På en førsteplads: Udvis interesse.

Så hermed blot en opfordring til alle til at bifalde og kommentere flotte billeder og gode indlæg. Og måske udvise lidt interesse. Hvis altså ellers det viste indlæg har ens interesse:-).

Bedste hilsner og med ønsket om mange gode, gennemarbejdede indlæg med interessante billeder, rygende pistoler, vidensdeling, overblik, indsigt og meget andet "guf"

Thomas Boberg Nielsen
*) kendere vil vide at en sådan bog med en sådan titel ikke eksisterer i virkeligheden;-).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak