Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fra MY´ernes sidste storhedstid på Svendborgbanen, 1995 (Generelt)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 6/11 2011, 22:32 (4767 dage siden)
redigeret af Claus E. Hansen, 6/11 2011, 23:22

Det er en rigtig god ide med en opdeling af forummet i to. Det bliver bifaldt meget herfra ;-)

Iler straks med at vise nogen flere historiske GM-fotos. Det sidste foto har været vist før, men passer ind i sammenhængen med de øvrige.

Vi er i Svendborg den 11. oktober 1995. Da var det MY 1147, nu med rangerplatforme, der skulle køre dagens godstog til Odense. Jeg syntes nu ikke de klædte de resterende MY der fik dem, men det er jo en smagssag.

[image]

På første foto ses også hvad en MY-lygte kan bruges til, inspiration til modelbanen måske? :-) Maskinen er trillet ned til vognene på risten, og er blevet koblet til stammen på 4 vogne. Som det kan ses, så skete der stadig noget aktivitet på området, men ret hurtigt derefter blev det anderledes.

[image]

Andet foto er taget der hvor sporet til havnebanen gik. Bagved ses den karakteristiske silobygning, der er kendt fra diverse fotos taget i Svendborg i tidens løb. Bygningen endte med at blive lavet om til eksklusive boliger. Og området hvor foto er taget eksisterer ikke mere i den udformning. Her skærer der sig en stor vej igennem i dag.

[image]

Så er toget nået op til Havnegadeoverkørslen. Det var lige inden at der sket en sporforenkling her.

[image]

Klar til afgang mod Odense ved 14-tiden fra spor 2. Vognene må helt klart være fyldt med produkter fra Kellogg´s, der i mange år var en rigtig god godskunde hos banen.
Lokomotivet ser noget rustent ud omkring førerhuset, men stadig i vigør til at yde sit til at holde samfundsøkonomien i gang.


Alle fotos: Claus Hansen

Mvh
Claus

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


Jernbanebøger

Amagerbanen på cykel

Amagerbanen på cykel. Pris 260 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak