Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lang Week-end 1965 - Del 2 mere fra DBJ (Generelt)

af Jesper Reinfeldt, 31/10 2011, 17:20 (4773 dage siden) @ toylsbjerg

Hej Thyge.
Nej, jeg tror heller ikke at M 5 var bovlam, men den var langsommere og havde mere trækkraft end M 1-3 hvilket gjorde den mere anvendelig på fx. Gudhjembanen med
de kraftige stigninger. Den havde også færre siddepladser, derfor personvognen.
Den "normale" oprangering med dieselvogne var mere typisk blot med nr 663 eller 664
på krogen.
Køreplanen var lagt således, at om formiddagen var stort set alle skinnebusser samlet i Nexø. Det krævede et par dieselvognsløb, medens skinnebusserne efterhånden kom tilbage til Rønne omkring middagstid. Var blot 1 skinnebus på værksted, så betød
det "guf" for fotograferne:-)
Men du har været meget heldig, at det lige er DEN dag du var på Bornholm. Jeg tror ikke der er mange der har et driftsbillede af M 5 fra de sidste år. Der var rigtig mange billeder at vælge imellem, da vi lavede bogen om DBJ, men jeg erindrer ikke et eneste af M 4 eller 5 i plantog på Nexøbanen, men mange fra KLK og DMJK turene.
Jeg glæder mig til fortsættelsen.
Hilsen
Jesper


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak