Så enkelt kan de forskellige klubber/museer/selskaber desværre ikke se på det, hvis de ellers er nogenlunde seriøse. Gamle tog er nemlig ikke sikret en tryg fremtid alene ved at sælge det til hvem der nu måtte have lyst til at købe. Der skal også passes på det bagefter, men desværre er det langt fra alle, der tænker så langt.

I modsætning til hvad nogle synes at tro, er tog således ikke konstrueret med henblik på at stå det samme sted år efter år udsat for vejr og vind uden nævneværdig beskyttelse eller vedligeholdelse. De første par år ser de måske pæne ud, men når rusten for alvor begynder at tære og naturen gør sit, så varer det ikke mange år, før den engang så stolte slidder er blevet noget i retning af en skrotbunke. Det er sket hos både enkeltpersoner, små grupper og klubber samt for kommuner, der troede de havde fået et smukt mindesmærke at stille op.

Er det så en problem, der kommer andre end ejeren ved? Jo det er det desværre. For det første står meget materiel således opbevaret ved stationer i umiddelbar synsvidde for offentligheden. Men offentligheden ved ikke, hvem der ejer materiellet, men går ud fra, at det er det lokale jernbaneselskab. Med det resultat at f.eks. DSB bliver holdt ansvarlig for gamle tog i forfald, uanset at de hverken ejer de pågældende tog eller sporene de står på. Hvilket så igen fører til et gevaldigt goodwill-problem for både jernbaneselskaberne og veteran-branchen som helhed.

For det andet er det også problematisk for sælgeren, der uundgåeligt vil blive stillet overfor spørgsmålet om, hvorfor man solgte til så uansvarlige personer. Nogle er sikkert lideglade, men andre tænker mere på det moralske og deres eget ry og rygte. Det er skidt reklame at sælge til folk, der ikke kan håndtere hvad de køber.

Så selvom det lyder barskt, så kan en ophugger nogle gange være det bedste bud, hvis man vil afhænde materiel, og der ikke er nogle købere, man kan være trygge ved på længere sigt. Ja det er en kynisk betragtning, men hvis alternativet er tyves års forfald, er det ikke svært at regne ud, hvad en seriøs bestyrelse vælger.

Med venlige bevarende hilsner
Leif Jørgensen