Uskrevne ”skrevne” regler for køb/donation af vognmateriel mv.

Jeg deltog i weekenden i et møde i udlandet om bl.a. restaurering af- og anvendelse af vognmateriel til veteranklub/musealt/professionelt formål i bredeste forstand. Hvilket regi er fuldstændig ligemeget, da det er nogle udenlandske bemærkninger, holdninger og ERFARINGER jeg hørte, jeg vil videregive, ikke andet. Om forums læsere er enige eller uenige, vil diskutere eller lade være er mig ligemeget. Men jeg fik personligt ”én på tænkeren”.
I mødet deltog flere interesseorganisationer, klubber, foreninger og firmaer fra fattigste, hvor ”Tordenskjolds soldater” klarede det hele – som det normale herhjemme - og til de rigeste med anvendelse af professionelle reparatører/værksteder – som visse steder i udlandet. Men alle med en stor interesse i og pietet for jernbanehistorien og det ”korrekte”.
Det overraskede mig faktisk at opleve den ”professionelle” tilgang alle havde til materiellet og ikke mindst, hvordan man ”handlede” gaver/indkøb/donationer.
Alle havde tidligere været ude for materielgenstande der er ødelagt/destrueret, bl.a. p.g.a. (citat fra mødet) ”storhedsvanvid”, manglende respekt for historien, misforstået overholdelse (undskyldninger) af aftaler, ”besserwisser” tilgang, tomme undskyldninger for ikke at afgive materiel, selvom det så bliver ødelagt m.v.
Det korte af det lange. Det er åbenbart meget almindeligt i udlandet at efterleve følgende regler/hensigter/erklæringer:
- Modtag/køb ikke en historisk bevaringsværdig materielgenstand med mindre du inden et år kan få den under tag/halvtag/spante presenningafdækning.
- Afgiv en bevaringsværdig materielgenstand til anden klub/forening/organisation, der kan overholde ovennævnte, hvis ikke du selv kan få den bevaringsværdige materielgenstand under tag/halvtag/spante presenningafdækning.
- Restaurerede bevaringsværdige materielgenstande begynder at forgå efter et par år, hvis ikke under tag og der er normalt kun råd til en restaurering tids- som økonomisk for en klub/forening/organisation.
- Udendørs restaurering tager ca. 10 gange så lang tid som under tag/halvtag, hvorfor klubben foreningen spare tid og penge (og mandskab der kan anvendes bedre).
- Eneretsaftaler om materielejerskab er kun gældende så længe klubben kan overholde vedligeholdelsen og opbevaringen af bevaringsværdigt materiel. Hvis ikke doner materiellet til organisation/klub/forening der kan.
- Materiellet er ”kun til låns”, det ejes af eftertiden i præserveret tilstand, hvis bevaringsværdigt.
- Skal ting alligevel afhændes, spørg andre først, man taber ikke ansigt ved at afgive ting man ikke selv kan vedligeholde, snarere tværtimod.
- Køb ikke materiel FØR end pengene er der. Derved undgås at materiellet bliver solgt til ophug ved fallit/tvangsauktion.
- "Enere" er ikke specielt egnet for eftertiden, men derimod det brede og alment anvendte.

Ovennævnte ting er IKKE nedskrevet og godkendt af nogen samlet international organisation/klub/forening, men nogle uskrevne regler de prøver at leve efter. Jeg fik bare lyst til at videregive de indtryk jeg fik til læserne af forum. Og personligt synes jeg ikke ”reglerne” er så tossede endda. Men som sagt ikke noget personligt eller møntet på nogen herhjemme, men bemærkninger om nogle ”leveregler” fra udlandet.

Fortsat god aften.