Allerede i forhandlingerne om den første serie My blev elbremse nævnt.
Dog blev idéen aflivet ret hurtigt, for i USA blev elbremsen primært brugt til at kontrollere togets hastighed på vej ned fra en bjergtop. Da DSB linjenet er ret fladt, så gled den idé ud.

Og hvorfor blev de så ikke monteret senere?
Jeg har ikke set nogle papirer herpå, men følgende grunde kan havde spillet ind:
- Plads - hvordan vil man finde pladsen til en eftermontering. Der er altså ikke for meget plads at give af.
- Penge - DSB var (også) dengang presset på pengepungen.
- Maskinmangel - indførslen af regionaltog og IC-tog gjorde at udnyttelsen af maskinerne steg. Men ældre lokomotiver har bare et højere vedligeholdelsesbehov end nye, så det var næppe populært at holde lokomotiverne ude til langvarige ombygninger.

Oven i alt dette, så var der nye Mz på vej (Mz IV) med elbremse og elektrificerigen blev også vedtaget.
Et eller andet sted kunne jeg godt mistænke topledelsen for at ville ersatte My med ny trækkraft (el eller diesel) og så leve med ulemperne i et par år.