Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB rutebiler - Sverige (link) (Generelt)

af Per Sørensen, Hg, 7/8 2011, 18:25 (4860 dage siden) @ Niels Munch

Da jeg studerede dit link, kom jeg til at tænke på min barndom, hvor vi sad på en bænk ved Flynderborgvej i Helsingør og skrev bilnumre ned i notesbøger.
Flynderborgvej er den vej som går over broen i den sydlige ende af Helsingør station, og hvor alle biler til og fra færgerne passerede.
Dengang kunne man se, hvorfra i Danmark bilerne kom, men det bedste var at få numre fra eksotiske steder. De italienske biler havde små sjove plader og det var også sjove biler, som man ikke så til hverdag.
Busser kom der rigtig mange af og man kunne ofte se på destinationsskiltet over forruden, hvorhen de skulle ude i Europa. Når man så kom hjem, var det sjovt at finde stederne på Atlas, og måske drømme lidt.
Mange busser skulle til Italien og Spanien, og selvfølgelig Harzen, men de allerfleste skulle dog til Abonnerad!
Jeg kunne ikke forstå at jeg ikke kunne finde det på kortene. Til sidst måtte jeg jo spørge de voksne - min onkel - og han lo meget.

Det er jeg blevet husket på mange gange til familiefester.

Der var én af busserne på dit link der også skulle til Abbonnerad og der kører stadig mange busser til Abonnerad.

Venlig hilsen

Per Sørensen
Helsingør


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Faxe Jernbane - FJ
Faxe Jernbane - FJ

Danmarks første privatbane var den smalsporede Faxe Jernbane fra Faxe Kalkbrud til ladepladsen ved stranden, der åbnede i 1864. Banen var i drift helt frem til 1982, hvor lastbilerne overtog transporterne. Her er historien om Faxe Jernbane med fokus på det rullende materiel.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak