Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CBTC på S-banen (Generelt)

af Fysikeren, 7/8 2011, 17:57 (4861 dage siden) @ Svend

Men nu har man vist valgt Siemens Trainguard MT, og det bygger på eurobaliser. Det i kombination med, at der vil være GSM langs s-banen samt akseltæller på visse punkter gør, at det måske er en forholdsvis smal sag at sikre, at tog med ERTMS 2 kan køre på s-banen.


Er det noget du gætter på eller du du ved mere præcist?
Alle udmeldinger indtil nu har nemlig været, at de to systemer er meget forskellige og at køretøjerne (lokomotiver, togsæt, arbejdskøretøjer osv) skal udstyres med hver deres udstyr.

Det har været meldt ud, at der skal være GSM-R langs S-banen, og det vil ikke blive pillet ned igen.

Jeg har læst om Trainguard MT, at det bruger statiske eurobaliser som en form for elektroniske kilometersten, det samme som baliserne bruges til i ETCS 2 (modsat ETCS 1, hvor der også er dynamiske baliser til at sende signalinformation). Systemet har også enkelte akseltællere til f.eks. at holde styr på tog med defekte CBTC-anlæg. Alm. s-tog kører med flydende blok.

I ETCS 2 sendes signalerne over GSM-R, med en dataoverbygning hvis der er behov for højere båndbredde i tættrafikerede områder. S-togene vil få deres signaler via wifi/wlan.

Så ud fra det gætter jeg på, at der burde være båndbredde til at sende enkelte tog rundt på s-banen ved signaler via GSM-R, og i kombination med akseltællerne burde det være muligt at lave blokke som de kan holde sig inden for. Naturligvis fylder de mere end den flydende blok.

Den store udfordring vil dog være at få s-banens fjernstyringscentral til at sende signalerne til disse tog ud via GSM-R. Men eftersom Siemens har leveret dette anlæg også, og derudover leverer ETCS 1 & 2, burde det være muligt. Om man så bruger pengene på det, det er noget andet.

Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak