Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

privatbane mt (Generelt)

af L.H. Jensen, 18/7 2011, 21:39 (4877 dage siden) @ kasper

nu hvor vi har haft en masse om skinnebusser hvad så med nogle billeder af privatbane mt

kasper

Godt initiativ, Kasper! Her er tale om et desværre alt for overset lokomotiv, som i den grad (bl.a. bevaringsmæssigt) har stået i skyggen af sin "storebror", Marcipanbrødet. Heldigvis eksisterer de to ØSJS-maskiner stadig, og ved MHVJ er HV DL 100/TFJ ML 4/HP 14 ved at genopstå i al sin fordoms glans med runde puffere og de oprindelige rangertrin!

I den forbindelse er der forsket en del i dette lokomotivs bemaling gennem tiden.
Det står klart, at maskinen ved salget til TFJ i 1962 stadig var i den oprindelige (og jo blot 9 år gamle - omend allerede let ramponerede) bemaling. Ved TFJ nøjedes man med at male førerumssiderne for at dække over Horsens-vingehjulet, og "TFJ ML 4" blev så malet på i stedet (med gul skrift).
Sådan fremstod lokomotivet ved TFJs lukning, hvor det blev solgt til HP, men på eet eller andet tidspunkt herefter må det være blevet malet om. Ikke i Y-togsfarve - det skete først langt senere - men der kendes et s/h-foto fra 1975, som viser lokomotivet i Hirtshals i en åbenlyst nyere bemaling, uden mavebælte og andre Y-togsinspirerede elementer, men tydeligvis med gråt tag.

Så spørgsmålet her er:
Hvornår er lokomotivet ommalet ved HP, og hvad var farven?
Og er der nogen, der har farvefotos af maskinen i denne bemaling?

På forhånd tak!

Mvh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak