privatbane mt (Generelt)
Kære Lars Henning,
Jeg forstår godt din tvivl og argumentation. Men faktum er, at mine billeder nr. 1 hhv. nr. 4 begge er taget selvsamme dag, nemlig 12. juli 1973 som nr. 22 hhv. nr. 20 på min Kodak-farvenegativfilm fra juli 1973, og inden for få minutter. Billede nr. 21 var i øvrigt dette:
DDS nr. 10 (ex Hs 399) på DSB Uai 989 1 000 i Frederiksværk, 12.07.1973 (nm).[/b][/size]
..... tidligere vist i forum.
Billederne er taget på en fototur, der gik til Holbæk og op gennem Odsherred, videre med Rørvig-Hundested færgen og via Frederiksværk hjem til Gundsø igen. Billederne er taget sidst på eftermiddagen (jf. modlyset) og som nævnt med få minutters mellemrum. Begge de viste rulleskøjter var da "kolde".
Der således ingen tvivl om, at jeg den dag har fotograferet 2 forskellige rulleskøjter i Frederiksværk, nemlig ex HOJ DL 400 og ex MFVJ M 5, idet HHJ DL 12 jo først kom til Stålvalseværket i 1987.
Bedste hilsener
Niels
Kære Niels!
Tak for svaret. Jeg kender det jo godt selv; man kan ikke huske, hvad man fik at spise til aften i går, men når man sidder med en stribe billeder, evt. negativer, står det hele - selv de mindste detaljer - "lyslevende", selvom der er tale om begivenheder og oplevelser, der ligger 30-40 år (eller længere) tilbage i tiden.
Bevares, med tiden vil de fleste af os opleve, at vi "kan huske ting, som vi aldrig har oplevet", men det er så afgjort ikke mit indtryk, at du er nået dertil ...
Så jeg bøjer mig respektfuldt for autoriteten og accepterer, at "Rulleskøjterne" på billederne er ex-MFVJ M 5 (ex-HV DL 101) hhv. ex-HOJ DL 400.
Men det vil stadig være mig en gåde, hvorfor i alverden man har gjort sig den ulejlighed at fjerne mavebæltet fra ex-MFVJ M 5
- er der mon nogen her i dette forum, som har en god forklaring ...?
Mh
LH