Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nattog til Nordnorge (Generelt)

af Niels Bak, 19/12 2021, 16:51 (1069 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Kære forum

Jeg er i færd med at planlægge en rejse fra Nordjylland til Nordnorge i januar og vil i hvert fald den ene vej undgå fly ved bl.a. at rejse med nattog. Her har jeg nogle overvejelser og spørgsmål, som jeg håber at kunne få jeres hjælp til - særligt vores norsktalende Eyolf kan måske hjælpe?

Jeg har her set på disse nattog:

  • SJ Nord 405/406 mellem Oslo og Trondheim
  • SJ Nord 475/476 mellem Trondheim og Bodø
  • Vy Sverige 93/94 mellem Stockholm og Narvik
  • Vy Sverige 91/92 mellem Stockholm og Boden/Umeå

Et kuriosum er det da, at de svenske statsbaner nu kører de norske nattog, mens de norske statsbaner kører overvejende svenske nattog.

Sovevognene i SJ Nords nattog er ifølge Wagonweb NSB WLAB-2. Har noget mon ændret sig, siden SJ overtog dem fra NSB? Sovevognene i Vy Sveriges nattog har jeg ikke kunnet finde. Er her tale om tidligere SJ-sovevogne, evt. i ny bemaling? Hvilken vogn er mon mest komfortabel?

Dertil kommer udsigten. Den er ikke meget værd om natten, men valget af nattog er jo afgørende for, hvad jeg får at se i dagslys: Oslo-Trondheim i nattog giver Trondheim-Bodø i dagstog visa versa. Vy Sveriges tog giver i begge varianter og retninger de nordligste dele af Sverige og Norge i dagstid. Hvilken af disse ruter er mest seværdig?

Helt generelt, så er Norge bare flottere end Sverige :-D

Jeg kender ikke dagslysstrækningerne på nogen af dem, men jeg kender området omkring Bodø, som er fantastisk flot, og jeg kender en del af Nordlandsbanen i Sverige, som du nok dels skal passere i mørke og dels er toget nok flyttet til Botniabanen siden jeg sidst tog toget til Umeå. Men landskabet i Nordsverige er præget af tætte skove, og er i sammenligning med Norge ret fladt, så udsigten består mest af grantræer :-) Der er bestemt momenter, blandt andet når man krydser elvene, og sikkert også turen op over fjeldene på Malmbanen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak