Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Problemer på Kystbanen 6/12 (Generelt)

af sil1207, 6/12 2021, 16:54 (1082 dage siden) @ Danielsen

Jeg har kørt med Kystbanen nu i snart 10 år mellem Kh og Espergærde, og jeg har da oplevet min del af forsinkelser og aflysninger. Men det har altid været noget, der har været "til at forstå", altså signalfejl i Røret, nedfaldne køreledninger, personpåkørsler, massive forsinkelser fra Sverige, væltede træer, sporspærring i det ene spor etc. Men jeg har ALDRIG oplevet, at morgentogene pludselig springer både Humlebæk og Espergærde over i den ene retning, og uden anden forklaring end "driftsforstyrrelser".

Altså den helt basale forklaring er at der mangler lokoførere. Så kan man diskutere HVORFOR man mangler lokoførere. Og som jeg kan lade mig fortælle, er der ikke rigtig nogen der ved hvorfor. Tidligere har det skyldtes at planer til sporarbejder blev færdiggjort for sent, for sent til at man kunne ændre i lokoførernes mødetider. Men dette problem er ikke ligeså aktuelt længere, og derfor bliver der nu stillet spørgsmålstegn ved hvorfor der nu mangler lokoførere.

Jeg har ligeledes aldrig oplevet nogen lignende planlægning (eller rettere mangel på samme) og jeg vil mene at den løsning man har fundet frem til her, er intet mindre end hjernedød.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak