Aalborg afsætter 15 mio. til ny station nord for Lindholm (Generelt)
Aalborg Kommune har i budgetaftalen for 2022 afsat 15 mio. kr. til etablering af et nyt standsningssted nord for Lindholm. Det er endnu ikke besluttet om det skal placeres i Vestbjerg, Sulsted eller Tylstrup. Det kræver dog at Lindholm-Brønderslev fortsat kan køres på 15 minutter i hver retning inklusiv lidt reserve til forsinkelser/LA'er.
Dilemmaet er jo lidt:
Tylstrup er dem der vil opnå størst rejsetidsbesparelse i forhold til bussen, men det er også den mindste by.
Sulsted er dem der vil opnå næststørst rejsetidsbesparelse i forhold til bussen, men er ikke meget større end Tylstrup og er også delt i to bydele ved hhv. banen og skolen.
Vestbjerg vil opnå minimal rejsetidsbesparelse i forhold til bussen, men har dobbelt så mange indbyggere som Sulsted.
De to sidstnævnte byer har også kun bebyggelse på den ene side af jernbanen og E39 løber lige ved siden af jernbanen, så yderligere byudvikling er ikke tiltænkt.
Citat fra Aalborg Kommune:
Forligspartierne er indstillet på at støtte etableringen af et togstop nord for Lindholm. Der udarbejdes en sindetskrivelse om, at kommunen vil afsætte 15 mio. kr. til formålet.
Forligsparterne består af Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
--
Mvh Anders