Beslutningsgrundlag - Opgradering af Hillerød Station (Trafikpolitik)
Beslutningsgrundlag for opgradering af Hillerød station er tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside.
Det er muligt det har været omtalt her tidligere, men så har jeg har ikke set det.
I 2035 forliget er der bevilliget 333 mio. kr. til den "forkromede" løsning. Tillykke til Hillerød.
Det vil sige både penge til den "Fremtidssikre løsning", hvor der foruden en tunnelforlængelse også opføres en gangbro. Og penge til at adskille sikringsanlægget, så Banedanmark fremover kun tager sig af styring af S-tog, mens Lokaltog tager sig af lokaltogs delen af stationen. Idet projektet som bekendt medfører at Lokaltog ikke længere behøver krydse S-togssporene.
Regionen har bevilliget penge til at Favrholm station kan anlægges, så den er forberedt for udbygning til krydsningsstation og vendespor. Regionen må desuden forventes snarest muligt at ville bevillige finansiering af udbygning til krydsningsstation og vendespor, idet man indtil nu har afventet at staten besluttede opgraderingen af Hillerød station.
Projektet kan tidligst tages i drift ultimo 2026.
Det nævnes også at: "Der vil være fin mulighed for at etablere køreledninger til ladning af batteritog ved perronerne på Hillerød Station, hvor alle Lokaltog kommer til at holde i to minutter, da der skal skiftes mandskab på stationen."
I øvrigt indeholder projektet en mulighed for at gangbroen udvides med en cykelsti. (Finansieret af Hillerød Kommune).
--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k