Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Letbanen i Lyngby (Generelt)

af andersj, Aalborg, 12/6 2021, 14:07 (1259 dage siden) @ Chivas

Tillad mig en mening om projektet med denne letbane.

Det er på alle måder det mest samfundsøkonomiske ineffektive projekt, der i mange, mange år er sat i værk.
Man kunne for en promille-del have etableret el-busser på strækningen. Disse el-busser ville have været i drift for år tilbage. Der kører allerede el-busser i KBH (linie 2A m.fl.) og de oplades ved endestationen. De har kørt nu i en del år og der ser ikke ud til at være problemer med dem.

Jeg tror letbanen alene er vedtaget, fordi nogle politikere vil vise, hvor fremsynede de gerne ville fremstå.

Du forveksler infrastruktur med køretøjer. Det vil også tage lang tid at bygge dedikerede busbaner på hele strækningen.

Desuden er der også mange der hopper i fælden med at man bygger letbaner af hensyn til klimaet/miljøet, hvilket ikke er korrekt. Man bygger letbaner fordi en letbane har meget højere kapacitet end en buslinje og højere kapacitet end en BRT-linje. Hvis der ikke er behov for en letbane så er selv Euro 6 dieselbusser sandsynligvis mere miljø-/klimavenlige end en letbane når man medregner udledning under konstruktion samt drift af de tunge sporvogne.

Man har jo heller ikke bygget metroen i København fordi den kører på el, men fordi den har højere kapacitet end en buslinje og fordi den er hurtigere end en bus.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak