Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ændret afgangsprocedure på Kystbanen er farlig (Generelt)

af andersj, Aalborg, 23/5 2011, 17:55 (4934 dage siden)

Fra DSBs intranet i dag:

Ingen efterkontrol på Kystbanen er farlig

Trafikstyrelsen tillod fra 1. november 2010 at fjerne efterkontrol ved afgang på Kystbanen for at spare tid. Det tager nemlig op imod 15-25 sekunder for personalet at se efter, at alle er kommet vel indenfor i toget, inden der blæses til afgang. Men siden er flere passagerer kommet til skade.
Det var en trafikekspert, der i en rapport foreslog Rettidighedsorganisationen på Kystbanen at fjerne efterkontrollen.
DSBFirst og togpersonalet frarådede dog i en sikkerhedsrapport at fjerne sikkerhedsproceduren. Men beslutningen blev alligevel truffet for at forbedre Kystbanens rettidighed.

Flere ulykker
Første ulykke efter fjernelsen af efterkontrollen skete efter en måned, hvor en mand blev slæbt 200 meter efter toget, da han sad fast i dørene, og en cykel har siddet fast i dørene til fare for passagerer på perronen. Senest blev en barnevogn klemt i dørene, så en dreng på tre år faldt ned på skinnerne, og i et andet tilfælde brækkede dørene en ældre dames ene arm. Disse sager har været nævnt i medierne.
Herefter, i en pressemeddelse den 23. maj, oplyser transportminister Hans Christian Schmidt (V), at han ønsker en redegørelse på dørlukningsprocedurer på Kystbanen.

DSB Fjern- & Regionaltog har ingen aktuelle planer om at ændre afgangsprocedure. Den nuværende procedure med efterkontrol af dørene er indført i 2005.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak