Signalhus øst på Viborg station
Tak for de mange iderige kommentarer til mit indlæg om signalhus øst på Viborg Station. Det har givet mig nogle ideer til at kæmpe videre for dets bevarelse, selvom jeg på forhånd ved at den stramme økonomi og et måske nyt kommende vejprojekt gør det næsten håbløst.
Jeg håber stadig at jeg kan finde nogen i Viborg området, der vil være med til at rede den smukke bygning. Mit første skridt er dog at tage en del billeder af signalhuset udvendigt - - - - uden at komme på forbudt område!
Jeg modtager dog stadig meget gerne forslag til signalhusets bevarelse, så det står der når banen fra Langå til Viborg kan holde 150 års jubilæum i 2013.Anders i Viborg
Start med at kontakte de rette personer i Banedanmark for at gøre dem opmærksom på, at der er sat noget i gang. Jeg tror såmænd at de har hjertet på rette sted, men deres opgave er desværre ikke at redde bevarelsesværdige bygninger, men at få infrastrukturen til at fungere med de midler, der er stillet til rådighed.Svend
Det koster vel også penge at sende gravemaskinen på arbejde?
Og så skal der endda arbejdes tæt på trafikerede spor.
Med mindre manden med leen allerede er bestilt, så burde man da kunne få lidt frist til at lade Kulturarvstyrelsen og Viborg Kommune svare.
Jeg har i hvert fald sendt dem en mail i dag.
--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK