Signalhus øst på Viborg station
I forvejen er remisen og stationsbygningen fredet, men altså ikke den bevarede signalpost. Vi må håbe at den får lov til at bestå, og at der kan findes midler til en istandsættelse. Viborg Kommune har nævnt noget om det inde på deres hjemmeside, tror det var under "Teknisk Forvaltning". Ulempen er dog at den står mellem spor 1 og 2, så det er lidt svært at bruge den til et andet formål.
Mvh
Claus
Faktisk står posten ganske udmærket mellem spor 1 og 2, thi her er der også perron, så der er faktisk adgang til bygningen, uden at man skal krydse spor; der skal blot laves en sti fra perronen, og så skal der opsættes hegn langs det nærmest beliggende togvejsspor (det må vist være spor 2, så vidt jeg erindrer).
Et medlem af en lokal modelbaneklub (og i øvrigt tidligere borgmester ...) havde for år tilbage store planer med bygningen, men det løb ud i sandet (som så meget andet). Men det kom da så langt, at vi var nogle stykker, som forespurgte om muligheden for at købe bygningen. Så vidt jeg erindrer fik vi et pænt brev fra ejeren (om det dengang var DSB eller Banestyrelsen erindrer jeg ikke), som bestemt afviste denne mulighed som helt utopisk ...;-(
Mvh
LH