Skifte i Fredericia fra K 22 (Generelt)
Iflg. denne køreplan, hvor DSB afgange køres af NJ, er der mulighed for køb af Orange billet til/fra Frederikshavn.
Disse afgange er på RE75 (togsystemet fra Skagen) og er således alle tilpasset forbindelse med lyntog i Aalborg: sydpå ank. xx:27/42, afg. xx:50 - nordpå ank. xx:06, afg. xx:14.
Vil man med intercitytog til/fra Aalborg i kombination med et DSB/NJ-tog, må man således vente længere tid i Aalborg. Sydpå vil der dog på hverdage og lørdage være mulighed for så at ankomme til Aalborg en halv time senere på RE76 (togsystemet fra Hirtshals, evt. med skift i Hjørring fra RE75 Skagen-Hjørring). Da Rejseplanen optimerer på rejsetid og antal skift, vil denne billige forbindelse med unødigt lang ventetid i Aalborg ikke blive vist, og dermed kan der ikke købes orangebillet til den.
I praksis kan dette omgås ved at søge billet fra Sindal, da RE76 udgår fra Hirtshals og Hjørring - i myldretiden er der forbindelse fra Sindal med skift i Hjørring, men her gør ulempen ved skiftet, at begge forbindelser vises. Dette gælder dog ikke ank. Aalborg 19:27, da toget ank. Aalborg 19:57 undtagelsesvist udgår fra Skagen og Frederikshavn. Her måtte jeg sidst fremsøge en rejse med bus fra Klæstrup til Brønderslev, som er så tidligt i Brønderslev, at begge afgange kan bruges Brønderslev-Aalborg. Her vil Rejseplanen gerne lade mig vente længe i Aalborg og vælger således ank. 19:27, hvortil der sælges orangebilletter.
--
Thomas Rasmussen