Bliver fremtidens tog trange? (Generelt)
Lad os krydse fingre for, at fx Stadler af egen drift byder ind med et tilpasset tog - de ved jo øjensynligt, hvordan man gør. Og lad os dernæst håbe, at DSB vægter sædebredde og komfort, når det endelige valg træffes.
Hvor naivt!
Processen er således at DSB skriver hvad man ønsker og fabrikanterne byder ind.
Efter yderligere forhandling, snævres feltet ind og tilslut bedes om "best and final offer".
Dette blev afleveret i januar 2021....og på baggrund af de indkommende bud skrives kontrakt - nok i næste måned.
Dermed er processen med valg og køb overstået.
På forhånd har DSB valgt en meget uigennemskuelig vurderingsmatrix, meeeeen mon ikke pris (som i indkøbspris) vejer godt til?
Dermed bliver pris ganske afgørende ved valg (og så mange penge har DSB heller ikke at gøre godt med).
Ergo, glem alt det fine med "særlige danske forhold" - DSB har i meget begrænset omfang råd til at købe sine tog herefter.
Bevares, du kan da komme med en art ændring efter kontrakten er skrevet, men det vil leverandøren ofte tage sig rigtig godt betalt for.
Jo mere indgribende ændringen er på bygning, leveringsomfang og pris, jo voldsommere krav om yderligere betaling vil du blive mødt med.
At tror at en fabrik vil være den bamhjertige samitaner i forhold til DSB; glem det. Fabrikken er en forretning og den skal helst ikke give underskud.