Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Alle S-Tog får nyt design frem til 2025 (Generelt)

af mss ⌂, 13/3 2021, 23:51 (1356 dage siden) @ andersj

Godt at der endelig sker noget!

Jeg frygter stadig at det bliver en "light" model. Ny maling, småudbedringer og grundig rengøring, that's it. Men lader mig gerne overraske ;-)

Man kan spørge sig selv hvorfor man har ladet SA/SE forfalde sådan i de seneste år. Det har ihvertfald ikke pyntet på S-togenes image.
Man burde ideelt have totalrenoveret dem for mindst fem år siden. Med nye sæder, udskiftning af de gammeldags og kronisk defekte rulleskilte med elektroniske, nye vinduesrammer (sejle opad åen og blinde vinduer er hverdag) og ny lak.

Nå, men jeg vil under alle omstændigheder som pendler glæde mig til S-tog der fremstår friskere end i dag :-)

P.S: I Berlin er man gået til den med de jævnaldrende S-tog BR 481/482. De får p.t. en totalrenovering med nye gulve, nye vinduesrammer, totalrenoverede sæder og døre, nye døråbningsknapper og selvfølgelig ny lak. Der leveres også nye tog (483 og 484), men de erstatter i første omgang de ældre typer 480 og 485. 481/482 betød i sin tid noget af en revolution i Berlin. Da de leveredes sank gennemsnitsalderen i følge S-Bahn Berlin for S-tog i Berlin fra 55 til 7 år! De afløste dengang typer der primært var bygget i 1930-40'erne. De nyere typer 480 og 485 var ikke så talstærke. Så i 1980/90'erne kørte pendlerne i Berlin primært i museumstog :-D

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak